63 / 581
56
af Stentrapper og gaar tidt under Buer, hvorpaa Bygninger ere
opførte. Bygningerne paa Skrænten frembyde mange Under
ligheder ved deres mange Stokværk med Indgange paa for-
skjellige Steder lige fra Hovedindgangen i Dalen til den øverste
Gavl. Meissens Domkirke var den første egentlig gothiske
Kirke, Høyen saa; den blev ham usigelig kjær. Han hørte
SuperintendentenprædikederomSøndagen, oghan blev inder
lig vel til Mode, da Orgelets Toner, ledsagede af Instrumen
ter og Clior af Børnestemmer, rungede gjennem de høje
Hvælvinger; men stærkest var dog det første Indtryk, han
modtog. Solen var sin Nedgang nær, da han første Gang
traadte ind under den 36 Fod høje Hvælving. Alt var
tyst og stille. Langsomt gik han gjennem Skibet hen til
den egentlige, nu overbyggede, Hovedindgang, skuede derfra
gjennem hele Kirken op til det høje Chor, og lod endelig
-Øjet hvile paa det østlige Chorvindue, en eneste uhyre,
gjennemsigtig Glasmosaik, hvis dunkle, alvorlige Farver
spredte en underlig Kolighed omkring sig. Paa begge
Sider af ham hævede sig de mægtige Piller med de smalle,
lette, høje Søjler, hvis zirlige Kapitæler dannedes af afvex-
lende Bladkranse. Disse ranke Stammer bar Hvælvingen
med de skjonne Korsbuer, og i de smallere Sidegange
spillede de sidste Solstraaler gjennem de høje Sidevinduer
med de enkelte malede Ruder. Ingen Pulpiturer, ingen
udbyggede Stole, intet malet Træmarmor forstyrrede det
rene Indtryk. »Alt« siger han »er udført af Pirnaer-
Sandsten; selv Galleriet, der danner Domherrernes Sæde og
skiller den egentlige Kirke fra det høie Chor, bestaar
af udhugne Sandsten, hvis afvexlende Rosetter (lutter sind
rigt combinerede Cirkelstykker) forskaffe Øjet et behage
ligt Hvilepunkt. Skulde jeg forklare det Hovedindtryk,