64 / 581
57
denne Kirke gjorde paa mig, da var det en Kolighed,
der nu og da afbrødes af en vemodig Længsel. -Øjet
hvilede saa gjerne paa de høje, rolige Former, men Hjertet
svulmede i Brystet og banede sig Vej gjennem Spidsbuerne
og svang sig op i den mørkeblaa Aftenluft. Alt, mit
Fødeland, alle mine Kjære derhjemme, mit hele Liv blan
dede sig endelig for min Fantasi, og først da jeg steg op
ad den smalle, mørke, udhuggede Vindeltrappe, først da
fandt jeg Hvile efter den stærke Spænding. Endelig, efter
en møjsommelig Stigen, stod jeg igjen i den fri Luft paa
Chortaarnets Murkrans. Vidt kunde nu mit øje svæve,
selv hen til Dresden, tre Mile herfra; blaa Dunster ind
hyllede de fjernere Bjerge i et halv gjennemsigtigt Slør,
og dybt nede under mine Fødder strømmede Elben, hvis
Bredder allerede vare belagte
med Is ogbesøgte af skøjte
løbende Drenge. Tæt ved Siden af mig hævede sig Taarn-
Pyramiden, fuldført af lutter gjennembrudt udhugne Sand
sten, hvis Kanter prydes med Egeblade. Jeg stak Hovedet
ind i denne hule Stenmasse, der blot sammenholdes af
nogle faa, temmelig spinkle Jernankere, men er saa kon-
stig sammensat, at den hartrodset mere end 4 Aarhun-
dreders Storme; og hvilken Dverg har selv dette Taarn
været imod de to Taarne over Hovedindgangen, som en
gang strakte deres høje Spir imod Himmelen! 1547, den
25de April, ligesom Domherrerne vare i Færd med at fejre
Jubelfesten over Carl V’s Sejr ved Miihlberg, slog Lyn
ilden ned under uhyre Tordenbrag, og begge Taarnene
sank for dens frygtelige Vælde. Kirkens Udvortes har lidt
overordentlig; meget har Materialets Beskaffenhed bidraget
dertil; mange Steder begynder den bløde Sandsten at for-
vittres; men Krig og Lynild have gjort det Meste. Dertil