61 / 581
54
Fantasi, sin stærke Hukommelse véd at sammenholde alt
det Sete, maa kunne tale om Konst, som Faa.«
Ogsaa Hoyens daglige og huslige Liv i Dresden var
ganske hyggeligt. Han boede i Neustadt hos en Sæbesyder
og Lysestøber ved Navn Wirth, en venlig og gemytlig
Mand, der viste ham Dresdens Herligheder saa godt han
formaaede. Han førte ham hen i Grosse Garten, til Linkens
Bad og de andre Forlystelsessteder, hvor man for en bil
lig Pris kunde faa et Glas GI og en rigtignok ikke altid
lige god Musik. En Aften omUgen vilde han gjerne have
ham med sig i Rathskeller, ja engang skaffede han Høyen
endog Adgang til et Bal i Borger-Casinoen, som ret
morede ham. Han giver deraf følgende Skildring. »Jeg
indfandt mig først efer at hele Selskabet var samlet.
Efter at have passeret en lang Række af Spilleværelser,
Tobaksværelser, Spiseværelser kom jeg endelig ind i en
lang Sal oplyst af en Mængde Lysekroner, forsynet med et
Galleri for Musiken og opfyldt af det talrige Balpersonale.
Da de elleve Tolvtedele af Selskabet virkelig blot var
Haandværkere, Detailhandlere etc., saa behøvedes der en
Direktør, og denne Rolle spilledes af en Dansemester, der
udførte sit Parti med al den Gravitet, Pedanteri og'Op
blæsthed, man kunde fordre af hans Metier. Men hvilket
Syn! I fire Qvadriller dansede her Snedkere, Drejere,
Sværdfegere, Sæbesydere, Skomagere og Skrædere med deres
værdige Ægtefæller, gamle og unge, frugtsommelige og
ufrugtsommelige, langsomme Engelsk-Danse og endnu
langsommere Wiener-Yalse, og Dansemesteren ene glim
rede ved sine frygtelige Entrechats. Mændene vare alle
klædte i sorte Klæder, Knæbuxer og Silkestrømper, Konerne
og de yngre Damer i gammel- og nymodig Pynt. Glæden