60 / 581
53
bløde, men slet ikke store Læber, runde, fyldige Kinder,
hvælvet Pande og temmelig tynde sorte Kalmukhaar, saa
har I vel et dunkelt, men dog langt rigtigere Billede af
ham. Det er den behageligste Mand, jeg endnu har truf
fet. Gud maa vide, hvorledes det er, men Alt hvad han
siger, bliver betydningsfuldt alene ved den usigelig yndige
Maade, hvorpaa det sker. Han er stedse rolig, men naar
han ret er munter, fortæller han ofte snurrige Anekdoter
med et Udtryk, jeg ej har hort Mage til. Om Aftenen
afbrydes den livlige Samtale ofte ved at han læser højt,
dels af Andres, dels af egne Skrifter. Jeg har hørt ham
læse »Pernilles korte Frøkenstand«. Holberg har han
kjendt fra sit 8de Aar; han horer til hans Yndlingslæs-
ning, og han siger, han har lært meget af Holberg. *)
Det er næppe muligt at besidde mere Smidighed, mere
Finesse i Samtalen end han. Dersom Du engang viser
ham, at han har Uret i dette eller hint, saa tilstaar han
det gjerne, men vender det i det Samme ompaa en anden
Side, og imedens Du endnu er i den Indbildning, at Du
er det sejrende Parti, bliver Du pludselig nødt til at er-
kjende Dig for overvunden. Han er maaske ikke ganske
fri for Sofisteri, men denne Fejl, om han ellers har den,
glemmer man ganske oTær hans Humanitet, hans Interesse
for Alt hvad der angaar Literatur og Konst, hans ud
bredte Kundskaber, hans indtagende Venlighed og over det
herlige Udtryk i hans Ansigt. I kunne vel tænke Jer, at
en Mand med hans overordentlige Aand, der har set fast
Alt hvad den bildende Konst har frembragt i Tyskland,
Frankrig, Italien, Holland, England, og med sin levende
*) Smig. Ørsteds Breve, 2det Bind S. 175.