62 / 581
55
lyste ud af Alles Øjne; at Dansen gik lidt langsomt,
var en Følge af Uvantlied og hist og lier Forlegenhed for
den altstyrende Terpsichores hulde Fosterson. Især glædede
en midaldrende Skomager mig. Han dansede med sin
vistnok henimod 50 Aar gamle Kone, der havde en blond
Paryk. Selv var han lille, spinkel, tynd og skjævbenet
med brede Fodder, men han kunde ikke staa stille for
lutter Fryd. Selv naar han blot skulde figurere, kunde
han ikke bare sig for at gjøre gewaltige Spring, og naar
han havde gjort et saadant Saltomortale, nikkede han
velfornøjet over til sin Ægtemage, som ikke undlod at
takke ham derfor med et smægtende Knix. Kun én
smuk Pige var der, en Klokkestøbers Datter, et velsignet
Ansigt med hvælvede -Øjenlaage, og naar hun dansede,
skulde man sværge paa at hendes nydelige lilabeskoede
Fødder ikke berørte Gulvet. For Resten saa man hel
lige saa lidt som i hele Dresden Skjønheder.«
Theatret besøgte Høyen næsten aldrig; det stod, baade
hvad Repertoiret og hvad Udførelsen angik, paa et temme
lig lavt Standpunkt; han havde større Glæde af at betragte
Befolkningen i Dresden og dens Omegn.
I Dresdens Omegn var der intet Sted, der interesserede
ham mere end Meis sen. Han besøgte denne Stad flere
Gange, første Gang i 4 Dage, 14de—18de November
1
822.
Selve Stadens maleriske Beliggenhed greb ham. Den lig
ger dels paa to mægtige Syenitklipper, der forbindes ved
en dristig hvælvet, massiv Stenbro, dels paa Skrænten og
ved Foden af Klipperne. Slotsbjerget og Afrabjerget hedde
disse to Bjerge; paa dem ligge alle de betydelige Bygninger,
Domkirken, Albrechtsburg med Porcelænsfabriken, Afra-
kirken o. s. v.. Vejen til Slotsbjerget bestaar for en stor Del