70 / 581
63
stammede Søjler med convexe og concave Caneleringer og
zirlig udskaarne Kapitæler!
Langfredag Morgen kjorte han til Weimar. Det var
ikke konsthistoriske Studier, der trak ham derhen; det
var Gothe, han skulde se, den af Alle forgudede Gothe,
i hvem han saa den højeste Poesi forbunden med den
klareste Tanke, for hvilken Menneskeaandens og Konstens
Hemmeligheder syntes lige aabenbare. Han havde Brev
til ham fra Carus. Hvor bankede ikke hans Hjerte, da
han gik hen for at aflevere det, og da han erfarede, at
han kunde komme til ham til den næste Dag Kl. 12; og
med hvilken hellig Længsel ventede han ikke paa denne
Time! Den kom. Gothe havde nylig rejst sig af en svær
Sygdom; men nu var han rask, og Høyen havde en ikke
ganske kort Samtale med ham. Den drejede sig om fælles
Bekjendte, om konsthistoriske Studier og deres Vanskelig
hed; men det var mere en Række enkelte Spørgsmaal
og Svar end en ordentlig sammenhængende Samtale;
dog — den begejstrede Yngling var henrykt, han havde
sét og talt med den store Mand. Vi ville ikke prøve paa
at give nogen nærmere Skildring deraf, men hellere af
trykke hans eget Brev som Bilag, for at Læseren kan
modtage Billedet i dets hele Umiddelbarhed. Den nær
værende Slægt vil maaske undres lidt over den For
gudelse af Gothe eller den naive Forelskelse i ham, som
dengang var saa almindelig; men mangen dansk Læser
vil allerede kjende den fra Sibberns Breve*), og det vil
sikkert interessere at sammenligne disse to saa lige, og
’) S. Breve til og fra F. C. Sibbern, udg. af C. L. N. Mynster, II,
S. 26, 62 ff., 70 f., 92.