f
66
malerisk beliggende gamle Stad interesserede ham over
ordentlig, først og fremmest ved sin herlige Domkirke, som
han aftegnede og opmaalte omhyggeligt. Det var den
første rent romanske Kirke, han saa. Man brugte den
gang ikke dette Navn. Ligesom man plejede at kalde den
gothiske Stil den tyske, saaledes kaldte man den romanske
den fortyske eller den byzantinske eller nygræske; man
havde endnu ikke sét, at den igjennem Sydfrankrig og
Italien maatte forfølges tilbage til Rom. Høyen, som ikke
havde været i noget romansk Land, kunde heller ikke
gjøre denne Opdagelse, men han kunde vel se, at denne
Stil indeholdt fuldkomment Spiren til den senere Gothik.
Allerede her fandt han den opadstræbende Retning i Byg
ningen begyndt; fuldendes ogconseqvent gjennemføres, siger
han, kunde den først efter at man havde opfundet Stræbe
pillen. Han spørger, hvorfor denne ældre Stil ingen Stræbe
piller havde, og besvarer dette Spørgsmaal saaledes: »Fordi
den ikke behøvede dem«. Intet er simplere. Nutildags fore
kommer det kun besynderligt, at et sligt Spørgsmaal kunde
opkastes, det er et Vidnesbyrd om den barnlige Tilstand,
hvori Konsthistorien dengang befandt sig. For Høyen havde
Gothiken historisk været Udgangspunktet; den havde vist
sig tidligere for ham, og da dens Forgænger mødte ham,
bedømte han den nærmest med Hensyn til hin. Men, var
han endnu ikke naaet til at se hele Konsthistoriens Sam
menhæng, saa stod Historien dog klart for ham ved det
enkelte Monument. Han taler om alle de Inconseqventser,
der viste sig i en saa herlig Bygning som Bambergs Dom
kirke, at de østlige Taarne stod længere fra hinanden end
de vestlige, at det ene af disse igjen stod mere frit end
det andet, at Kirkedørene havde forskjellig Højde, selv




