78 / 581
71
om deres Naivitet, fromme Enfold o. s. v., og han sandede
det i fuldt Maal; men han havde ogsaa hørt deres Tegning
dadle som mangelfuld, mager o. s. v.; denne Dadel kunde
han ikke i samme Grad istemme. Han beraaber sig i
denne Henseende paa, at de mest udmærkede Billedhuggere,
Thorvaldsen, Canova, Dannecker, netop havde været enthu-
siastiske Beundrere af denne Skole. Thorvaldsen kom,
medens han var i Stuttgard, hver Dag i Samlingen. En
gang da han længe havde siddet fordybet i Betragtningen
af et af v. Eycks Billeder, talte En til ham om den hen
rivende Colorit. »Jeg har,« svarede han, »endnu ikke
tænkt paa Farverne; jeg har sét paa Formerne«. — Høyen
omtaler med stor Ros det Pragtværk, M. Boisserée vilde
udgive indeholdende de vigtigste Malerier i lithografisk
Gjengivelse. »Her,« siger han, »viser Stentrykkerkonsten
sig i hele sin Glans. Jeg véd vel, at Kobberstikkere som
Clemens eller den afdøde Müller, var i Stand til at levere
os ethvert af disse Billeder med lige saa stor Sandhed,
hvad Tegning angaar, og med langt større Elegance, Kraft
og Klarhed; men jeg er ogsaa overbevist om, at et saa-
dant Foretagende vilde udfordre flere Menneskealdere, vilde
formedelst sin Kostbarhed kun blive fyrstelig Ejendom, og
— hvad der er Hovedsagen — Gravstikken og Radér-
naalen vilde ikke kunne give os denne saa charakteristiske
Efterligning af de forskjellige Manerer i det Techniske, som
her er saa vigtig; Aquatinta kunde vel i denne Hen
seende give mere, men langtfra med den Sandhed og
Skjønhed, som et lithografisk Blad fra Strixners eller
Bergmanns Haand.« Ikke mindre glædede han sig over
Sulpice Boisserée’s paatænkte Værk over Köllns Domkirke.
Han saa Prøvetryk af Pladerne til de to første Leveringer,