73
Konst, som Musik, Poesi, Maleri og Sculptur kun skulde
tjene til at forherlige.
I Augsburg maatte lian den 27de Maj, nolens vo-
lens, fejre Kongen af Bayerns Fødselsdag ved en prægtig
Diner i Hotellet sammen med Borgemesteren og en Mængde
Honoratiores. »Det var,« siger han, »rasende spidsborger
ligt. Enthusiasmen beregnedes efter Appetiten. Min ene
Nabo, en Artilleri-Lieutenant, var cn sand Kongeven; han
aad som Præsten i Uglspil, saa Skummet stod ham om
Munden«. Og her gav Kirkerne ham liden Oprejsning.
»Domkirken er et Flikværk af ældre og yngre Gothik; St.
Ulrichs- og Afra-Kirken, opført henimod 1500 af Burchardt
Engelberger (der ogsaa reddede Ulmer-Dom) er et smukt
Arbejde, lys og rummelig, med stærke Piller og herlige
Hvælvinger, men det er dog en sunken Stil; den Zirlig-
lied, som næsten 200 Aar tidligere udmærkede Architek
turen, er her ganske forsvunden.«
Den 28de Maj ankom han til München. Det var
hans Hensigt efter nogle Ugers Ophold at gaa over Wien
til Italien, men han blev der hele Sommeren, ikke fordi
Staden eller Livet særlig tiltalte ham, men fordi han fandt
et saa uventet rigt Udbytte for sine Studier. Det var
især Bibliotheket, der fængslede ham. Der arbejdede
han i lang Tid næsten daglig fra 10—2, og Sommeren
var som skabt til at studere i, thi det regnede næsten al
tid. Der var en Mængde gamle Haandskrifter, Missaler og
Diptycher, som han maatte gjennemgaa. Navnlig de sidste
var ham noget ganske Nyt; Overbibliothekaren, Scherer,
der tænkte paa at udgive dem, blev i Begyndelsen mis
tænkelig over det Studium, Høyen gjorde af dem; men da
han saa, at her ingen Concurrence var at frygte, blev han




