saa ung som Nogen og kunde vel bære over med Ung
dommens Udskejelser, men aandløs Raahed var ham altid
modbydelig. Det var ham et fatalt Syn at se en Mængde
ældre og yngre Drenge med fuld Bevidsthed lege en saa-
kaldet genialsk Maskerade, og spilde deres bedste Kræfter
alene for at man skulde blive opmærksom paa, at det var
Konstnere. Dog fandtes der imellem denne Mængde ad
skillige vakre, talentfulde Ynglinge, til hvem han kunde
slutte sig nærmere, og af hvilke flere senere opnaaede
et ansét Navn, som Rottmann, Kraft, Hermann, Reich-
mann, Flachenecker, Jacobs og Architekterne Seplau ogv
Sergel. Med disse og andre godmodige og lystige unge
Mennesker samledes han 4 eller 5 Aftener hver Uge i
Scheidels Kaffehus ved et Glas Hl. Tiden hengik under
behagelige Samtaler, navnlig om Konst og Konstnere, og
tidt kom det til livlig Ordstrid imellem de to Partier, af
hvilke det ene berømmede, det andet nedsatte den gammel
tyske Konst.
Af Videnskabsmænd var der Ingen i München, der
interesserede Høyen særdeles. Til Thiersch kom han
oftest; han holdt af den venlige Mand, der syntes at have
saa levende Interesse for Videnskab og Konst, men han
fandt rigtignok, han gjorde bedst i ikke at give sig af
med at være Konstkjender. Paa andre private Bekjendt-
skaber manglede det heller ikke. Strax ved sin Ankomst
til München traf Høyen en Ven og Landsmand, Artilleri-
Lieutenant Krossing, der rejste udenlands paa Lithogra-
fiens Vegne; han var bleven forlovet med en vakker
Bayrerinde, Sophie v. Hommel, og var halvvejs hjemme
i München, saa han kunde gjøre sin Landsmand bekjendt med
forskjellige Familier. Venlighed og Jævnhed mødte ham




