80
Knebelsbart, langt Haar, afskaaren Frakke o. s. v.; ej en
gang Smaadrengene maatte komme i Skole med Hue og
kort Frakke; ja man talte om, at alle sluttede Selskaber
skulde ophæves for ikke at give Anledning til »demago
gische Umtriebe«.
Efter to, tre Maaneders anstrængt Arbejde i Sam
lingerne, og navnlig i Bibliotheket i München, trængte
Hoyen til Hvile og Forfriskning. De snedækkede Tyroler -
Alper havde han stadig for -Øje; gik han blot et Par Mil
bort fra München, til den smukke Starenberger Sø, viste
de sig for ham i al deres Majestæt; dem maatte han
gjøre nærmere Bekjendtskab med. Han maatte kjende
Naturen i sin hele Storhed; han enskede at staa paa
Gross Glöckners Tinde. Han havde gjort Bekjendtskab
med en vakker ung Læge og Naturforsker, Dr. Wilhelm
Baum. Denne følte sig ligesaa tiltrukken af Bjergene, og
de to unge Mænd besluttede i Fællesskab at foretage en
Alperejse paa en 3—4 Uger. Dette var noget ganske Nyt
for Høyen og aldeles modsat hans tidligere Liv. De mest
modsatte Følelser gjennemstrømmede ham skiftevis under
denne saa anstrængende og saa nydelsesrige Fodvandring.
Naar Middagssolen brændte, naar Ranselen hang tung
paa Ryggen og Remmene skar ham i Skuldrene, ærgrede
han sig over sin Taabelighed at forlade det rolige Mün
chen, de brogede Miniaturer og de vante Samtaler blot for
at se et Par Bjerge eller nogle Granskove; naar han vaag-
nede om Morgenen følte han sig ene og forladt; den store,
uhyre Natur ængstede ham; det var som om han skulde
vandre ind i en fremmed, ubekjendt Verden; han længtes
efter München. Men naar han hvilede sig paa det bløde
Græstæppe i den kjølige Skygge, følte han sig atter vel
til Mode, og selv i Middagsheden forbandede han sine pro-




