83 / 581
76
riilos Billeder af Barnelivet« fortsætter lian »— Galleriet i
München besidder 5 saadanne — ere i deres Art lige saa me
sterlige. Det er i Almindelighed Drenge imellem 7 og 10Aar;
man sér dem spille Tærninger, spise Maccaroni o. s. v. Mit
Yndlingsstykke forestiller to Drenge; den ene staar og
holder en Kniv og en Melon i Hænderne; han har gjort
et stort Snit i Melonen, og de store Bid i det afskaarne
Stykke vidne om den Graadighed, hvormed han har nydt
den kjolende, saftfulde Frugt; men hans Glæde er sand
synligvis paa Hældingen, thi en anden Dreng har lejret
sig ved hans Side med en stor Drueklasse. Han læner sig
tilbage, holder den herlige Frugt op over Munden og er
netop i Færd med at udsuge den nederst hængende Drue;
de tilspidsede Læber og de stive -Øjne vise, hvilken Vellyst
der gjennemtrænger ham. Synet af saa stor en Nydelse
kan umulig andet end forstyrre Melondrengens Appetit.
Hele hans Krop er kommen i Bevægelse; han vender Ho
vedet ned til sin Nabo, og vilde saa gjerne sige: »Giv
mig et Par Druer, saa skal Du faa et Stykke Melon i
Stedet«; men det er ham umuligt at faa et Ord frem, saa
fuld har han proppet sin Mund. Dobbelt ivrig bliver han
derved; men al hans Iver er frugtesløs; Naboen sér og
mærker Intet uden sin Drue.«
Syntes Münchens Konstsamlinger at staa tilbage for
Dresdens, var dette i endnu højere Grad Tilfældet med
dens Konstnere.' Især med Architekterne stod det slet
til. Fischer var død; Wiebeking var langt fra at være
Konstner, kun en indbildsk og uvidende Speculant. Om
Klenze siger han: »Han har megen Sands for det Zir-
lige; han forstaar at udsmykke en Kække Sale paa det
Brillanteste; mange Enkeltheder kunne være smukke; men
han synes ikke at have Begreb om, hvad det egenlig vil