NielsLauritsHøyensLevned

og forbavsedes, naar han talte med Manden, over hans

omfattende og alsidige Kundskab til gothisk Architektur.

I Stuttgardt besøgte Høyen ogsaa Billedhuggeren Dan-

necker. »En herlig, gammel Mand!« siger han. »Jeg

har endnu ikke hørt nogen Konstner tale med saa megen

Iver og Begejstring om sin Konst, som han; Thorvaldsen

tilbeder han fast.« Hans Christus nærmede sig langsomt,

men smukt til sin Fuldendelse; ogsaa en smuk Psyche var

i Færd med at træde frem af Marmorblokken. En Buste

af Schiller, han havde arbejdet for sig selv, betegnes som

et Mesterværk hvad Masken angik, men Haaret mindede

om Bernini.

Fra Stuttgard gik Vejen over Esslingen, hvis

smukke Frue-Kirke fra det 15de Aarhundrede med sit

prægtige, gjennembrudte Taarnspir lokkede ham; han

steg op i Taarnet saa højt han kunde komme, d. e.

omtrent 200 Fod, og nød den herlige Udsigt over det

frugtbare, bølgende Land med sine Vinbjerge og Frugt

haver, hélt hen til Hohenstaufernes mægtige Bjergspidse:

»Skade, at den gamle Stamborg ikke staar der længere!«

I Ulm, hvor han ankom den 22de Maj 1823, tilbragte

han 4 Dage. Et Brev fra Professor Jens Møller til den

würtembergske Pædagogarch Grater skaffede ham Bekjendt-

skaber. Senator Nibling, en vakker, gammel Konsthandler,

der fra 1783—91 havde levet i Kjøbenhavn, kunde endnu

tale Dansk med ham, og Høyen bivaanede med Fornøjelse

et lystigt Selskab af den gamle Stads Borgermænd, Koner

og smukke Døttre. Men bedst- befandt han sig, naar han

gik alene om i den herlige Kirke. Der nød han mange

af disse glæderige Timer, der stod for ham som Livets

Højdepunkter. Da syntes Architekturen ham alle Konsters