77 / 581
70
fianderske Malerier netop befandt sig der, og Samlingen
var tilfals, saa man kunde ikke vide, livor den fandtes
eller endog om den var hélt samlet om et Aar eller to.
(Den er nu, som bekjendt, kommen til München). Han
begav sig derfor over Klosteret Heilsbronn og Anspach til
Ellwangen, livis romanske Kirke lian til sin store Ærg
relse fandt indvendig ganske moderniseret; derfra over
Aalen til Schwäbisch Gmünd, hvis smukke Stiftskirke fra
det 14de Aarhundrede med lioje, runde Piller og med
Stræbepillerne fulde af Helgenstatuer under smaa Balda-
chiner han med Glæde betragtede. Derfra over Schorn-
dorff og Waiblingen, »det berømte Waiblingen«, der endnu,
ligesom Gmünd og Cannstadt, var omgivet med de gamle
Mure, til Stuttgard. Her opholdt han sig i 3 Uger og
tilbragte hver Dag flere Timer i den Boisseréeske Samling
med Studium af v. Eyck, Memmling, Israel v. Mekenem,
Schoreel og de gamle Köllnske Mestere. Han gik ikke ud paa
at opdage den enkelte Mesters eller den enkelte Skoles Fortrin
ogMangler; uden at optræde som Dommer ønskede han at
danne sig en klar Forestilling om den christelige Malerkonsts
Udvikling og den forskjellige Maade, hvorpaa nederlandske og
italienske Konstnere opfattede og udviklede de traditionelle
Former, at gaa tilbage til Konstens første Principer og
klart fremstille den Dualismus, der aabenbarede sig i den
christelige Malerkonst. Han saa, at der i det 14de, 15de
og Begyndelsen af det 16de Aarhundrede havde fundet et
Kredsløb af Konstideer Sted, en Kappen i at frembringe
overordentlige Værker, en nidløs Erkjendelse af Konststor-
hed (i Italienernes Anerkjendelse af Nederlænderne og om
vendt), som man senere forgjæves søgte. Han havde hørt
meget tale om v. Eycks og hans Efterfølgeres Farvepragt,