72 / 581
65
var for første Gang passeret igjennem en Skymasse. Po
stillonen blæste skiftevis Psalmer og lystige Jægersange,
og Hoyens Hjerte jublede om Kap med Posthornets muntre
Toner, da de rullede ind i den lille By Schmalkalden, og
Gamle og Unge stimlede sammen for at se, hvem den
mærkværdige Person var, der vilde gjæste dem: det var
sjældent, at Posten havde nogen Rejsende med.
Nu da Høyen var kommen over de mellemtyske Bjerge,
syntes han først, at han havde tiltraadt sin egentlige Rejse.
Bønderne i deres hvide Kitteler og brede, trekantede Hatte
syntes venlig at byde ham velkommen, og de hyppige
Brønde paa Gader og Veje, hvor den friske Vandstraale
stemmede ud i det store Stenbækken, syntes at love ham
en gjæstfri Modtagelse. — Over Meinungen gik Vejen til
Hildburghausen, hvor han traf Bekjendte fra Dresden, en
Arkitekt Buch og en her bosat Kjøbmand Scheller, og den
næste Dag tilbragte han et Par glade Timer hos Kobberstikker
Barth. Om denne siger han: »Hans Ydre interesserede
mig — han er noget over Middelhøjde, var klædt i en
grøn, damaseret Stoffes-Arbejdsdragt, bleg, med tindrende
øjne og ravnesorte Lokker og Knebelsbart —; hans Indre
indtog mig sandelig. Bekjendtskab var snart sluttet, og
jeg liaaber at, i hvor kort end vort Samliv var, skal vort
Bekjendtskab ej saa snart ende«. Kjøbmand Scheller
kjørte ham til Coburg, og glædede ham der ved at gjøre
ham bekjendt med Digteren Fr. Riickert, der iøvrigt, da
han blev hilset som Digter, bemærkede, at han havde
slaaet sig fra Poesien og ganske kastet sig Orientalismen
i Armene. Tie Aar senere blev han Professor i de øster
landske Sprog i Erlangen.
Den 4de April kom Høyen til Bamberg. Denne
5