44 / 581
37
hvis indre Indretning dadiedes af Mange. Han gjorde op
mærksom paa, hvor vanskelig en saadan Opgave var for
en Konstner, »især« siger han »naar man har en Konge,
som selv vil være Konstner, da han ikke kan være Konge,
og som rask stryger væk og sætter til, alt ligesom det
falder ham ind, paa de indsendte Tegninger.«
I Hresden opholdt Høyen sig fra 3die Oktober 1822
til 22de Marts 1823,deri indbefattet et Par Udflugter til
Meissen og en fjorten Dages Rejse til Prag. Iblandt de
Ting, der bidrog til at forlænge hans Ophold, nævner han
en lille Sygdom (29de Oktober til 10de November), der
dog havde den heldige Følge, at den befriede ham fra et
gastrisk Onde, hvoraf han i længere Tid havde lidt, og
den usædvanlige strænge Vinter — i Slutningen af Januar
stod Thermometret i nogen Tid mellem 20 og 30 Grader
under Frysepunktet —, som vanskeliggjorde Arbejdet i
Museerne. Men den væsentligste Grund var den, at han
befandt sig særdeles vel i Dresden og syntes der bedre
ønd noget andet Sted at finde hvad han behøvede til
øn grundig Forberedelse i Konsthistorien. Det var ikke
blot den rige Malerisamling, hvor han for første Gang
saa Mesterværker af Rafael, Correggio, Tizian, Paolo
Veronese og mange Andre, der fængslede ham; endnu
mere Tid blev anvendt paa Kobberstiksamlingen og paa
Bibliotheket, der forekom ham at staa langt over Berlins.
Der gjennemsaa han hvad der fandtes af Miniaturer i
Haandskrifterne, gjennemgik Skrifter omKobberstikkonstens
Oprindelse og Historie, om den gothiske Bygningskonst,
særlig rned Hensyn til Meissens Domkirke, om Sachsens
Historie o. s. v. En hel sachsisk Konsthistorie udarbeidede
han under sit Ophold i Dresden, og sendte hjem til sin