33
forekom ham forholdsvis stille; Livet paa Gaderne syntes
ham ikke synderlig større end i Kjøbenhavn; Staden op
lystes om Aftenen af Lygter, der hang i Kjæder midt over
Gaderne; men de pragtfulde, stærkt oplyste Butiker gjorde
et trylleagtigt Indtryk. Han var glad over alt Nyt, og
saa barnlig modtagelig, at han lod sig lokke selv af et
Voxkabinet og med Henrykkelse betragtede nogle slette
Voxdukker, der forestillede Cartouche og andre berygtede eller
bekjendte Personer, maaske desamme, han havde set mange
Aar tidligere i Kjøbenhavn. Det var hans ejendommelige
Gave, at nyde uden at forstyrres al Kritiken og kritisere uden
at tabe Nydelsen.
Byen selv tiltalte ham i Grunden ikke meget. Han
syntes godt om de store, massive, vel vedligeholdte Huse,
og fandt enkelte meget smagfulde iblandt dem, men de
fleste vare byggede i den slette franske Smag fra det for
rige Aarhundrede, overlæssede med en Mængde dels smag
løse, dels urimelige Prydelser, saa som det kongelige Slot,
Tøjhuset, den katholske Kirke ogmangePalladser; Operahuset
var den eneste Bygning fra denne Tid, der behagede ham.
Større Pris satte han paa Schinckels Bygninger, det nye
Theater og Monumentet paa Kreuzberg uden for Byen, som
Kong Friedrich Wilhelm III havde ladet oprejse til Minde om
»den saakaldte Folkekrig«, en gothisk Bygning med Statuer,
der skulle forestille Slagene i Aarene 1813—15. Bib-
liotheket og Konstsamlingerne forundrede ham ved deres
Ubetydelighed. Antiksamlingen havde, paa Afstøbningerne
nær, lidet at betyde; Malerisamlingen talte en Del italienske
Billeder, hvis Værd rigtignok ikke blev større, fordi man
vilde paalyve Tizian, Veronese eller Rafael Forfatterskabet;
men med Hensyn til hollandsk Konst kunde Berlin ikke
3




