41 / 581
34
maale sig med Kjøbenhavn, »naar blot« sukkede han »vore
Konstskatte havde været mindre indelukkede!« Han ærgrede
sig over det Væsen, man i Berlin gjorde af sine Samlinger,
over det Praleri, han traf overalt. Han saa, at Regjerin-
gen gjorde overordentlig meget for at hæve Konst og
Videnskab, dels ved at tilkalde de betydeligste Mænd i
Tyskland, dels ved store Indkjøb; men det forekom ham
dog at være et Spørgsmaal, om det vilde lykkes. »Konst
og Videnskab«, siger han, »fordre Frihed, og i et Land,
hvor selv en Mand som Schleiermacher anklages for »dema-
gogische Umtriebe«, maa enten Konsten eller Despotiet
knækkes.« »Konstudstillingen aabnedes« fortæller han; »Ber-
inerne, alle gewaltigeKjendere, strømmede hobevis derhen for
at betragte en uhyre Hob (6—700) slette Malerier, hvoriblandt
en halv Snes gode Arbejder gjorde en hæderlig Undtagelse.
Men paa den anden Side vidnede den store Udstilling
af Fabrikata fra alle de preussiske Provinser, Manufaktur
varer, Guld- og Sølvarbejder, Vaaben, især Flinter og
Sabler, Maskin-Modeller o. s. v. om en stor industriel Dyg
tighed.« Hvor har Berlin dog altid været sig selv lig! og
hvor klart saa ikke denne unge Mand allerede dengang, da
han ikke nærede , andre Følelser imod Tyskland end den
største Velvillie!
I Overensstemmelse med sin Plan søgte Høyen at blive
nærmere bekjendt med de i Berlin levende Konstnere. I
den gamle Billedhugger Schadow, Konstakademiets Direk
tør, fandt han en venlig Mand med et kraftigt, talehcle
Udvortes. Hans tidligere Arbejder, som General Ziethens
Statue paa Wilhelms Pladsen, og Leopold af Anhalt-Dessau
ved Domkirken, gjorde intet Indtryk paa Høyen, men dette
mener han for en Del burde tilskrives det af Moden paa-