Afdeling af denne Levnedsbeskrivelse blive meddelte fuld
stændig.
Den 14de September 1822 gik han ombord paa et
Skib, der skulde til Pommern, og efter en behagelig
Sejlads kom han den næste Dags Eftermiddag Kl. 3
til Swinemiinde, og derfra med et mindre Fartøj den
følgende Dag til Stettin. Det var hans første Udenlands
rejse; Alt var ham^saa nyt, og hans øie var aabent for
Alt, for Havets vexlende Skjønhed lige saa vel som fol
den smukke Sejlads op ad den smalle Oderflod mellem
græsrige Enge, der efterhaanden som man kom Staden
nærmere gik over til én sammenhængende Have. Staden
Stettin behagede ham ulige mindre. Det var to Timer
efter Solens Nedgang, da Høyen og hans Kejsekammerat,
en tysk Student, kom i Land. Der skulde sørges for en
Vogn til Berlin. I dette -Øjemed maatte en Pige med en
en Lygte i Haanden ledsage dem fra Gjæstgivergaarden
igjennem Byens snævre og krumme Gader hen til en langt
borte boende Hyrekusk. For en Betaling, der var omtrent
det Firdobelte af hvad Jernbanen nu koster, fik de lejet
en bedækket holstensk Vogn; det var Datidens almindelige
Kjøretøj. Hele den næste Dag gik hen med 9 Miles
Kjørsel igjennem en ensformig Slette. De overnattede i
Angermiinde, og den næste Dag naaede de efter en be
sværlig Kjørsel paa dybe Sandveje igjennem en ørken,
hvor kun Træplantninger kunde trives, om Eftermiddagen
Kl. 5Vi til Berlin.
Han havde kun tænkt at opholde sig tre Dage i Ber
lin, men de tre Dage blev til tolv, thi han syntes, han
maatte se Alt, og hvad han saa, vilde han se ordentlig.
Berlin var dengang næppe halv saa stor som nu. Den




