28
til Maalet; det blev Høyen forbeholdt, senere at vise en
bedre. —D. 27. Oktober samme Aar se vi atter Høyen paa
Kathedret. Da forsvarede han følgende Theses; »1) De
dannende Konster maa stedse gaa til Grunde med Frihed og
Religion. 2) Den christelige Mythologi er langt mere pas
sende for Malerkonsten end den græske. 3) Skal Maler-
konsten hæve sig til den Højde, -som den havde naaet i
det 16de Aarh., saa maa det ske ved Landskabsmaleriet.
4) De Gamle kunde aldrig drive Landskabsmaleriet til
nogen Fuldkommenhed, da det allerede indeholdtes deres
Sculptur og Architektur.« Ogsaa Sætninger, der egnede
sig fortræffelig til at disputere over, men som næppe vilde
fortjene en nærmere Drøftelse paa dette Sted. Saa Meget
se vi, Høyens Tanker dreiede sig ganske om Konsten og
dens Historie.
Med Iver samlede han Alt hvad der kunde tjene
dette Studium, og han klagede ikke over Danmarks Fattig
dom i denne Henseende. Han fandt endog, at Kjøben-
havn maatte kaldes rig paa Hjælpemidler for Konsthisto-
rikeren; men han vidste vel, at den var langt fra at yde
det Tilstrækkelige. Den gothiske Bygningskonst var ham
saa godt som ubekjendt; Antikerne kjendte han kun af
Afstøbninger: af den nyere Malerkonst havde han vistnok
sét adskillige gode Prøver fra forskjellig Tid og Sted; men
de verdensberømte Mesterværker havde han ikke sét;
Rafael og Michel Angelo, Tizian og Correggio kjendte han
kun paa anden eller tredje Haand, og del. følte han med
Smerte. Vilde han danne sig et virkeligt Billede af Ivonst-
historien i sin Helhed, maatte han reise ud i Verden, at
Udlandets Samlinger og Bibliotheker kunde udfylde hans
Savn.
Jo mere han fordybede sig i sit Studium,




