32 / 581
af Gibsafstøbninger efter Antiker, liave vi omtrent nævnt
hvad der fandtes af monumentale Hjælpemidler til et
konsthistorisk Studium i Kjøbenhavn.
Intet af dette lod Høyen ubenyttet. Men, grundig
som han var, havde han fra først af sét, at for at følge
Konstens og Konstnernes Veje, maatte han ogsaa være
bekjendt med deres Technik; han maatte kjende Perspec-
tivlæren og Anatomien, og han maatte selv kunne tegne.
Han gav sig derfor til at besøge Konstakademiets Skoler,
og erhvervede sig snart en ikke ringe Færdighed i
Tegning. Men saa let og smukt han førte Blyanten,
gjorde han dog intet Forsøg paa at blive Konstner selv;
han benyttede kun den erhvervede Færdighed til at gjøre
sig fuldstændig Eede for de Konstværker, han vilde stu
dere, og til at bevare Erindringen om dem uforandret.
Lige saa samvittighedsfuldt studerede han Perspectivet; til
at foretage et fuldstændigt anatomisk Studium fik han
maaske først senere Lejlighed.
Fra Akademiets Skoler søgte han til Konstnernes
Værksteder. At se dem arbejde og tale med dem om
deres Konst, maatte jo være den bedste Vej til at trænge
ind i Konstens Hemmelighed. I Eckersberg ejede Dan
mark dengang en Konstner, der med den største Grun
dighed og Omhyggelighed i Tegning forbandt en fin og
smuk Følelse for Farve. Høyen beundrede ham i høj
Grad og lærte Meget .af ham, men der var tvende andre
Konstnere, til hvem han kom i et nærmere personligt og
venskabeligt Forhold. Den ene var den gamle Dyremaler
Gebauer, en Mand, som Høyen baade da og senere satte
stor Pris paa, og hvis Talent næppe har havt nogen var
mere Talsmand end ham; men den Pirrelighed, han delte