28 / 581
Noget; og han forlod Selskabet kort efter. Nu véd En
hver, at Hayen havde Eet; et langt og herligt Liv har ret-
færdiggjort hans Valg; der var i ham en mægtig Genius,
hvis Kald han burde lyde; men kan man virkelig fortænke
de Andre i at de ikke havde en saa fast Tro paa ham, at
de derfor skulde vove at modsige en saa myndig Mand
som Engelstoft? Engelstoft havde ganske vist været hen
synsløs i sin Udtalelse, og i dette Tilfælde har Tiden dømt
ham; men filistrøs er i sig selv ikke en saadan Anbefaling
af de almindelige Fagstudier ligeoverfor Ungdommens højt
flyvende Planer. Det er ikke en af ti, som man derved
gjør Uret, og den Ene der bliver miskjendt, vil have Kraft
nok til ikke at bøje sig for Miskjendelsen. Den der ikke
vil følge den alfare Vej, maa tidt rydde sin Sti mellem
Tidsler og Torne, og ikke klage over at Tornene stikke
ham. Høyen klagede heller ikke; men han følte Saaret dybt
og smerteligt. Han vendte Miskjendelsen Kyggen, og i
Bevidstheden om sin gode Eet arbejdede han kun saa
meget ivrigere imod det Maal, han havde sat sig.
Konsthistorien er endnu ikke noget gammelt Fag; for
50 Aar siden var den ganske i sin Barndom. Winckelmann
havde skabt den antike Konsthistorie, og hans veltalende
Fremstilling havde vundet den Velyndere. Flere tydske
Foifattere, navnlig Lessing i sin Laokoon, havde bidraget
til at klare de æsthetiske Forestillinger; endelig havde
Gothe i sine Afhandlinger »Ueber Kunst und Alterthum«
paa sin klare og forstandige Maade behandlet Adskilligt
derhen hørende. Men det var Oldtiden, disse Mænd havde
behandlet; Studiet af Middelalderens og den nyere Tids
Konst stod længere tilbage. Høyen samlede ivrig Alt hvad
der vedkom denne. Benvenuto Cellini kjendte han fra
21