26 / 581
19
Lovkyndigheden varaltsa opgivet; men sa maate
lian jo vælge et andet Fag. Han valgteTheol gi; men
ogsa dette kun af Navn; han troede selv ik e pa
at han kunde gjoreAlvor af et theologisk Studium. Hi
storien var hans Muse; den vildehan studer , og dens
Forbindelse med Poesi ogKonst. I Digternes ogKonst-
ncrnesVærker sa han det bedsteMidel til at anskuelig
gøre Billedetaf henfarne Tider, og i Konsten fandthan
en egen Verden, herlig og indholdsrig, cn Verden der
havde sin egen Historie, lidet kjendtoglidet paaagte, og
dog en uendelig rig Kilde til KundskabomMenneske-
anden ogdensUdvikling. Dervar iblandt Hoyens nær
meste Venner to, der, ligesomhan, studerede Historien,
Adler ogFriedenreich.
EnGang talte han medEn af dem
omderesfælesStudier.Hoven udhævede navnligKonst-
studiets Betydning for Historien, den storeAnskuelighed
ogdemangfoldige Oplysninger, der varat vinde derved.
At opdyrke dette, næsten ube.rbejdede Jordsmon, varden
Opgave, han vilde sæte sig. »Ja, men« svarede hans
Ven, »sa er det jo ik eHistorien, Du studerer, men
Konsthistcrien«. DiseOrd fiken ejendomeligBetydning
for
Hoyen.Nu først gikdet op for ham, hvorstærkthan
havde kastet sigover dene Side af Videnskaben,
og, da
Navnetvar udtalt, blevhanik ebange, men, uden atop
give Studietaf den hele Historie, vedgik han for sig
selv, at Konsthistorien dogvarhans egentligeSpecialitet.
Menhan bevarede dett foreløbigsom en Hemelighed.
Folk havde ondt ved at tilgive ham, at han tilsidesatte
Fagstudierne for et brødløst Studium, so Historien; hvad
vilde de have sagt, naar et sa uhørt Navn, somKonst-
historie, varkometdem for Ore? Dog vardet ikke
2%