23
ophænge dem, før det nye Slot blev færdigt. En mindre Sam
ling fandtes i det Kongelige Palais paa Amalienborg. Der
hang ogsaa Etatsraad Bodendicks Samling, der var bleven
kjobt efter hans Død 1811, men for Størstedelen i Værel
ser, der beboedes af private Personer, og ikke til at faa at
se. Den betydeligste Samling var Kon stkam mer et, dette
Pulterkammer, hvori man, som Skik var i det 17de og 18de
Aarhundrede, havde sammendynget naturhistoriske Sam
linger, Vanskabninger og Misfostre, ethnografiske og histo
riske Mærkværdigheder, Antiqviteter, mechaniske og optiske
Instrumenter, Snurrepiberier og Konstsager af alle Slags.
Der fandtes i Indgangsværelset og det derefter følgende
lange Galleri 115 Billeder, hvoriblandt næsten Alt, hvad
det nuværende Billedgalleri ejer af italiensk Konst, navn
lig Luinis hellige Catharina, Stykkerne af Iiafaels Skole,
Mantegnas døde Christus, Parmigianinos Lorenzo Cybo,
Salvator Bosas Jonas og hans Kadmus, o. s. v., af flamsk,
hollandsk og gammeltysk Konst Billeder som Rubens1 Sa-
lomons Dom, det smukke Billede af de Keyser og v. Goyen,
Dubbels1 Søstykke, Landskaber af Ruysdael, Everdingen,
Hackaert, Saftleven, Holbeins Lutlispiller o. s. v. *) Men
denne fortrinlige Samling var ikke offentlig. De, der vilde
se den, maatte henvende sig til Konstkammerforvalteren,
og kunde kun imod en Betaling af tre Rdlr. faa Lov til at
se Samlingen i et Selskab af indtil tolv Personer. Som
Følge deraf kom i Regelen Ingen derop uden han først
havde samlet et saadant Selskab; den Enkelte vilde ikke
*) Blandt Konstkammerets andre Ejendele kunde endnu nævnes de
smukke udskaarne Elfenbenssager. De to Marmor-Hoveder fra
Metopen paa Parthenon laa uændsede, indtil Brondsted opda
gede dem




