33 / 581
26
raed saa mange Konstnere, blev forøget ved hans Døvhed, og
han følte sig i høj Grad fornærmet ved den Smule Kritik,
Høyen i sine »Bemærkninger om Konstudstillingen 1828«
lod flyde ind imellem den iøvrigt store Ros, der ydedes
ham. Dog, da den første Hæftighed havde sat sig, vendte
de tidligere Følelser tilbage, og da Høyen to Aar senere kom
til Aarhus, hvor Gebauer boede, bad den gamle Konstner
paa ny sin unge Yen at komme til sig. Den anden var
Landskabsmaler J. P. Møller, der lige til sin Død, 1854,
hørte til Høyens nærmeste Yenner. Under Samtaler med
disse Konstnere udviklede han sine techniske Kundskaber
og sit Øje, og blev især fortrolig med Landskabsmaleriet.
Det Første, Høyen nogensinde har skrevet om et Konst-
værk, er en Bedømmelse, Fremstilling eller hvad man vil
kalde det, af et stort Landskab af Møller, Skovpartiet
ved Hundemose, som blev udført 1822 efter Bestilling af
Grev Moltke. Denne lille Afhandling er skrevet efter Op
fordring af Konstneren og har Formen af et privat Brev
til ham. Det er et første Forsøg, ikke bestemt til at
trykkes, men hvor ubetydeligt det end er, dog fuldt af
Følelse, og et smukt Vidnesbyrd om Forstand paa Konst-
værket og Takt ligeoverfor Konstneren.
Konststudiet var blevet Høyens Hoved-Interesse, men
det var ikke hans eneste. Han var i høj Grad alsidig,
og ikke mindre meddelsom. Han kunde deltage i enhver
Discussion, og han forstod at give sine egne Studier al
mindelig Interesse. Da Studenterforeningen blev stiftet, i
1820,
hørte han til de oprindelige Medlemmer. Han deltog
ikke i de dengang saa ivrig førte Forhandlinger om det
nye Selskabs Organisation og Bestyrelsesformer; han har
hverken været Senior eller Ephor; men han satte Pris paa
Samlivet med Kammeraterne, og var ingen uvirksom Del-