22 / 581
15
Aften randstærke i Theatret,oglodPiberne skingre sa-
ledes atdet varumuligt for Skuespilerne at blive horte.
Sa grebPolitiet ind, bemægtigede sigdestrenge Smags
domereogforte dem, trods deres Indsigelse, pa Hoved
vagten. Hoyens godeLykke frelste hamfra videreUlæmpe.
Skuespiler Frydendal, somkjendtehamogholdtaf ham,
fikatvide, hvad der var hændt, ogbegav sigojeblikkelig
til Hovedvagten. Med denejendomelige Værdighed, han
sa godt forstodat patage sig, forsikrede han, at der
var begaet enFejltagelse;han kjendteStudentHoyenog
vidste, at han havde ikke taget Del i Optøjerne. Han
imponerede denvagthavende Ofrcier saledes, at han fik
Lov til at fore Hoven medsigud af Arresten. Den be
friede Fange ilede hjem, foregav en stærkUpaselighed og
gikstrax i Seng. Sengeligende modtoghanBesogaf sin
gode Ven Friedenreich, der kom for atfortæle hamAf
tenens Nyhed, omStudentrne,der havde pebet ogvare
bragtepa Hovedvagten. Hoyenvar yderligskamfuld over
at have været med; han robede det ikke engang for sin
Ven. Den næsteMorgenkomhansModer ogfortalte ham
med storForfærdelse dengruelige Historie,der var hændt,
at honnette Folks Born vare komne pa Hovedvagten.
Hoyenlod naturligvissom ingenTing; men han lovede sig
selv at være forsigtigere for Fremtiden.
Hoyens Ansigtstræk vare ikkegentligsmukke, men
hansreneSjællysteudafdem, ognarhan talte, udbredte
der siget Liv over dem, somikke undlodat gjore Ind
tryk. Man sa ved forste -Øjekast den unge Students
elskværdige Charktér, hans stærke oglivfuldeAand, og
naar manhørte hans velklingende Røst, beundrede man
med det Same hans Veltalenhed. Man kan lettænke