20 / 581
13
DetteVidnesbyrdkrænkedeHøyen ogoveraskedehans
Lærere. Var derNogen, omhvemdehavdevente at han
vilde fa et ubetinget rosnde Skudsmaal, v rdet Hoyen.
Examens Udfaldvarogsa særdeles tilfredsstillende. Han
blev ikke »indkaldt« eller udmærket, mnhan fik Ug. i
Græsk, Geografi ogDanskStil, hvilket sidste varenSjæl
denhed, der gjorde storOpsigt. Nielsenhavde hellerikke
ment det sa strengt, somdet syntes. Hansattei Virke
lighedenstor Prispa Hoyen, ogdet viste han i Gjerning;
thi sasnart Hoyenhavde faet Anden Examen, ansatte
han hamsomLære ved sin Skole.
Hoyen varaltsa ble venStudent,ogdenFrihed,man
for ik eret vildeindrømmeham, kundehannugjorelov
ligt Kravpa, Friheden til atstuderesomhanvilde. Hvad
varda det, hansogte? HansogteAandensAabenbaringer
i Livet. Han vildekjendeMennesketsomdet varogsom
det havde været, somdet levedei fremedeLande ogsom
det havde vist sigi Historien; menhelst vilde han dvæle
ved de fremragendePersoner, somstøreAandsevnerogen
kraftigere Villie havde gjort til Bærere for store Tanker;
det var Ideen, hansogte, menudpræget i bestemt anskue
ligSkikelse, i denenesteForm, han betragtedesompas
sende ogværdig for den, Skjenhedens. Havde man i de
ausum esse, otio negotium, nugis studia, ludo Iaborem, jucundis
utilia præferre.
Hune quoque Vestro, Vin amplissim i, amplectimini favore,
spemque fovete, fore, ut, degustatis cognitionis fontibus apud Vos
pure et large manantibus, eorum dulcedine captus non solum
avide hausturus, sed tolum se illis immersurus sit.
Scripsi et signavi Havniæ Cal. Octobris 1816.
M. Ni e l s e n
moderator scholæ quam
Borgerdydskolen vocant.