kome overensom Leiligheden. Drengen spurgte, omhan
var i Familie med »den berømte Bastholm«. »Ja, min
Dreng«, svarede denGamle; »det er mig. Jeg harskre
vet flereBøger, endDu kan læse igjennem.« MelsHøyen
fikdemdoglæst. Han kjendte allerede i Forvejen lidt til
Bastholms »andeligeTaler«; efter atdevare bievneHus
fæler, blev han snarten dagligGjæst i hans Familie, og
han slugte med Begjærlighed hans Skrifter, navnlighans
»Jødiske Historie«, hans »Undersøgelser over de ældste
Folkeslags religiøse og philosophiske Meninger« og hans
»Historiske Efterretninger omMenneskt i dets vildeog
rae Tilstand«. Bastholms klareog veltalende Skrifter
have sikert havt stor Indflydelse pa denopvoxendeYng
ling. Deberigede hans Sjæl med enMængde Forestillin
ger, somvare fremede for hansJævnlige, ogdedanede
hans Foredrag og Fremstillingsgave. Do kunde viselig
ikke fremkalde nogen christelig Opvækelse ellernoget
varmt oginderligt Troesliv, mende næredeik edesmindre
hans Kjærlighed
til Christi Lære, og hans Overbevisning
omChristendomens verdenshistoriske Betydning varfor
bunden med from Religøsite . Bastholm boede der i
Huset sa længe han levede, ogefter hans Død, 1819,
vedblev hansEnkeat boder. Et inderligtVenskab knyt
tede Høyentil hende oghendes fortræf eligeDatterKaren,
senere Fru Thorlacius.
Detv.Westenske Institut var enganske vel anset og
taaleigbesøgt Skole, mende Lærekræfter,den kunde
rade over, synesathaveværet meget middelmaadige, som
de i deDagepleiedeat være; kunMichael Nielsen, der
underviste de studerende Klas er i Latin ogGræsk, udfol
dede enDygtighedogenKraft, somvandt hamDiscip
lenes Høiagtelse ogKjærlighed. Meni 1811 forlod han




