12 / 581
5
en Læredreng fraen Loftsluge i Nabohuset, a Bomben
varhos dem. Den havde ikke tændt, men var gaet lige
nedigjenemTag,LofterogGulve uden engangat væke
en gammel Ivone, der sovi Stuen, den for igjennem.
Hvor var den lykelig, hans stille Barndomi Bigens-
gade! den stodaltid for hamsom»enlyksaligTid«. Han
kunde i senere Dage med inderligGlæde tænke pa de
hygelige Søndag-Eftermiddage, narlian oghans Søster
sadhosModeren vedKaffebordet, mdens Faderen enten
sov til Middag eller var i Aftensang. Det var en hel
Begivenhed, daModeren enganghavde trakteret demmed
etPar brændte Mandler. Det er vel ogsa netop i stille
oghygeligKo, at Barneanden udvikler sigskjøncst og
friest; Barnets Verden er maske netop rigest, na r
Kredsen, hvori han bevæger sig, ikke r for stor.
Høyens forste Skole varheller ikke langtborte. Pa
den anden Side af Gaden havde en forhenværende Under-
of icier vedNavn Falk en Skole for smaDrenge ogPiger.
MangeAar senere, da Høyen boede i Løngangstræde,
boede der skras over forhamiVartov Hospital engammel
Kone, somhan der havde gaet i Skolemed.
Da han blev ældre, blev han sat i v. Westcns In
stitut, dengang pa Kjøbmagergade.
Faderen havde
aldrig tænkt sigAndet endat der kunde blive en dygtig
Brænderi - Bestyrer eller enHandelsmand udaf ham, og
havde derfor sat hamiHandelsklaserne;menhansLærere
opdagede snart, athan var skabt til Andet. En af dise,
hans Skrivelærer, gikenDag igjenemEigensgade. Dren
genstodi denabne Port ogtilraabtehamvenlig: »God
DagHr. Boldt!« — »Ih, star Du der, minDreng?«
svarede Læreren. »Ja, her boer jeg«, sagde Drengen.