med Folkene, og Huset bevarede altid et bestemt Præg
af Tarvelighed.
Hun talte gjerne omdeHerskaber, hun
havde tjent hos, og om den Elegance, de havde ud
foldet; menselv var hun ikke at formaatil at bære en
Silke-Salope ; slig Pynt syntes hun ik e pasede for
jævneBorgerfolk. Manvar altid glad vedat seden nette,
triveligeBorgerkone med det milde ogkloge Ansigt. Et
fortrinligt Portræt af Kobkeharbevaret Billedetaf hende
pa hendes gamleDage.
Familien blevvelsignet med tvende Born,en Son og
enDatter. Sonen, Niels Lauritz blev født d. 4.Juni
1798. Foran i Stresows Huspostil harden gudfrygtige
Moder skrevet dise Ord; »1798 d. 4. Juni blev vores
Son NielsLauritz fød ogdobt i Bonde Kirke. Gud lad
ham opvoxe i Dyd og Gudsfrygt!«ToAar efter kom
Dateren til Verden. Hun blev kaldet Marie.
Den lille Niels varfrasin tidligste Barndomen
ualmindelig opvakt Dreng. Han sa sig om, hvorhan
kunde, snakede med Alle og varAlles Yndling. Bræn
deriet med sine store Kjedler og sin evige Susen og
Brusen varhans første Tumlep ads; Pigerne og Karlene
var hans første Historielærere; de fortalte hamEventyr,
hver fra den Egnaf Landet, hvor de havde hjemme.
Husets ovrige Beboere modtog ofte Besøg af den livlige
Dreng. Han kunde endnu i sinAlderdom erindre, hvordan
Skilderierne havd hængt pa Vægene hos dem, og
hvordan deVærelser havdeværet udstyrede, somhanhavde
sét i en Alder af 3 eller 4 Aar. Alle Bornholde vel af
Billeder, menpa Høyen gjorde de et stærkere ogvarigere
Indtryk endpa doFleste. I et Brev frahans 26de Aar
erindrerhan sin Moderom, hvorledes hunengang,da