13 / 581
6
»Deteer Faders Brænderi;harDe ikkeLyst til atseop
til os?« Den venlige Lærer havde nok Lyst til at se
Drengens Forældre. Han spurgte Fadern om hvilke
Planer han havde medham, ogda hanhorte, at hanik e
tænktepa nogetBestemt, menkunenskedeat hanskulde
lære noget Ordentligt, for maske at kome pa et Han
delskontor, gjorde han ham opmærksompa at Drengen
uden Tvivl vari Besidelse af ualmindelige Evnr, og
radede bestemt til atsæte hamtil Studeringerne. Dette
ligesa velmentesomuventedeRad fandtgodModtagelse,
ogDrengenblev flyttet over i denførstestuderendeKlase.
Her var mere at bestille; her skulde læses bade
Latin og Græsk, og nye Billeder fraden ijerneFortid
dukede op for ham. Han greb demmedGlæde; thi han
var en født Historiker. Hver en Historiebog, der faldt
hami Hænderne, læste han, alvorlige Bøgerlige sa vel
somTusind og en Nat og Holger Danskes Krønike, og
han var snart langt forud for sine Kammerater. Hans
rene Sjæl kunde kundarlig tage Del i deres Optøjer;
men derfor holdtde ikke mindre af denlivligeDreng,der
havde sa Meget a fortælle. Han var dem rigtignoki
flere Hensender enGade, ogpa Drengevisspotede de
hvadde ikke forstod. De lo ad den latinskeDreng, der
kunde more sigover tabelige Ammestueeventyr, og, naar
han efter sin fromme Moders Anvisning læste i Bibel n,
trak de ungdomelige Rationalister pa Smilebaandet.
Mindrebegrebde, hvorledes det indreLiv kunde opfylde
ham i denGrad, at det øjebl ikkelig satte ik eblot hans
Ansigt, menhans hele Legeme i Bevægelse, sa hansTale
ledsagedes af deheftigsteArmbevægelser: ja enGang skal
han endogvære falden pa Knæ for at forsone en elsket