18 / 581
11
»Valdemar Sejer ogDanebrog« og varmeget begejstret
derover. ToAar senere vardet udstilletvedFrederikden
SjetesKroningi Fredriksborg;Høyen varkommenderud
med et Selskab afBorgerfolk, ogdise bad ham,der alle
rede varhalv Student, omat forklare det for dem. Men
under Forklaringen for den kritske Aand i ham, og han
pavistemed stor StrenghedBilledets Mangler. En frem
medMand,hvisNærværelsehanik ehavdebemærket, kom
da hen til hamogspurgte ganske rolig: »Kanhan gjøre
det bedre?« DenungeKritiker føltesiginderlig flov. Det
varden første Advarsel, han modtog,omForsigtighed
i
dene Hensende.
Høyenvar færdigtil atbliveStudent 1815; menNiel
sen, der ikke fandt at han havde været flittig nok i det
sidsteAar, ogsyntes at enDiscipelmedhansEvner burde
gjøre en glimrende Examn, overtaltehans Fader til at
lade hamblive et Aar endnui Skolen. Nielsenvar næpe
nogen aandrigLærer, men i Nidkjærhed ogUtrættelighed
havde han ikke sin Lige. Tidt holdt han Drengene pa ■
Skolen til Kl. 9 omAftenen, og han krævede altidik e
blot Flid, men ubetinget Indgaaen pa hans Anskuelse og
Fremstillingsmaade.
Høyenvarham for moden ogselv
stændig, og hans brændende Lyst til at sesigomi alle
Egne afAandens storeBigegjorde hammindre skikket til
det strenge Pligtarbejde. Han kunde derfor ikke ganske
tilfredsstille sin Hectors Fordringer, og det Vidnesbyrd,
hvormed dene efter Datidens Ski ledsagede ham ved
hansAfgang til Universitetet, var, i det Mindste ved første
-Øjekast, alt Andet end fordelagtigt. »Dette unge Men
neske«, heder det, »kanikke tale, man roserham. Man
har havt de bedste Forhaabninger omham; menhan har