domelige Beskedenhed sagt, at hani Grunden skammede
sigover at han somung Student saaledes skulde kæmpe
med denÆldre, ogat han ikke noksomkunde paskjone
TrydesGodmodighedat vileindladesigsaledes med ham.
Større virkeligt Udbytte havde Høyenaf Profesor
Jens Møllers Hus, et Bekjendtskab, somhan skyldte den
Westengaardske Familie. Den theologiske Profesor havde
stor Interesefor Historien i dens Helhedog i alle dens
enkelteDele, for Poesi, Konst ogVeltalenhed,
oghan blev
ikke blot en Beskytter ogVelynder for den unge Student,
men en faderligVen, der gjerne underholdt sigmed ham.
Han nærede ensaoprigtigVelvillieforham, at hanendog
tilgavham, at han togDel i StudenterforeningensStif
telse. Han fulgtesenere hans Udenlandsrejse med stor
Interese, ogHøyen vedblev efter sinHjemkomst fradene
at sta i den nøjeste Forbindelse med det M ølersk cHos.
Vi omtalte ovenfor, at Høven blev antagetsomLærer
ved Borgerdydskolen. Det var HistorieogGeografi, hns
Yndlingsfag, hvori han skulde undervise. Det varham
sare kjærtsaledes pany at komme i Forbindelse med
singamleSkole ogsine gamleLærere. Iblandt dise var
det ikke blotBestyreren, som han højagtede ogeiskede;
men der varogsa en yngre Mand,der havde været hans
Lære i Fransk og havde faaet særlig Forkjæriighed
for
ham.Det var en alvorlig theologisk Candidat, Laurits
Westengaard, Søn af Provst Otto Westengaard i
Kundby ved Holbæk. Deblev Venner, ogVenskabet ud
straktesig til deres Sødskende. Westengaard blev forlovet
med Høyens Søster, ogda den næste Pi
11
tse kom(181S),
fulgte bade hun oghendes Broder ud til KundbyPræs-fe -
gaard, hvor de værdige Præstefolk i Ferietiden plejede at




