16
sig, at han blev søgt i Selskabslivet, ogatflere af Kjø
benhavns mest danede Huse ønskede at træke ham til
sig. Hans Bekjendtskabmed Legationsraad Pløyens have
vi alerede omtalt. Et andet Hus, hvor han ofte komi
sine Studenterdage, var Conferentsrad, Rentekamerdepu
teret Kong slevs. Conferentsradinden varsærdeles ivrig
efter at samleskjøneAander omsig ogladeUngdommen
vise sine Talenter. Der opførtes Komedier ogTragedier,
men i Reglenkun de allerfortrinligste. øhlenschlagers
Aladdinogandre danskeMesterværkervare alerede gaede
over Scenen; Høyenhavde havt sinDel deri; men han
varikke tilfreds hermed; han vilde have Gothes Taso
frem; »det var i Sandhedhøj Poesi«. Den gamle, svage
lige Conferentsradkunde ikke bare sig for atvrænge lidt
addene »høje Poesie«. Dette slogVandi Blodet, og
manholdt sigtil den danske Litteratur. Gothe var imid
lertid et almindeligt Emnefor Samtaleni dene Kreds.
Medens UngdomenmedHøyen i Spidsen sa op til ham
somDigternes Konge, manglede det ikke paa dem, der,
navnlig pa Sædelighedens Vegne, fordømte sadane
Bøger somWerthers Leiden, Wilhelm Meister og Die
Wahlverwandtschaften, ogsom, medens de fortalte alle-
hande Skandaler omGothes private Liv, ogsa nedsate
hamsomDigter. Enaf dem, der ik eubetinget kunde
isteme Ungdomens Lovtaler over Gothe, var Cand.
theol.E.Tryde,somsenereblevStiftsprovsti Kjøbenhavn,
ogsa en elskværdigogdanet Personlighed, menlige sa
udpræget TheologsomHøyen varÆsthetiker. FruKongs-
lev fik engang detIndfaldat indbyde dise to sammentil
Middag for athøre demdisputere omGothe. Stridenhar
sikert været varm. Høyen har seneremeddenhamejen




