14 / 581
LærersVrede. Sa regnede det medSpotegloser, ogman
betegnede ham med satirske øgenavne, der i Længde
kundemaalesigmedAristophanes’ bekjendteSamensæt
ninger. Naar diseudkastedesmedenSkoledrengsilydende
Tunge,forfejlede deheller ikkedentilsigtedeVirkning; thi
hvor findes vel enlivligDreng, som ikke bliver hidsigover
et drillende øgenavn? Men, lykedes det hamikke i de
første Drengear atfinde nogen fuldt beslægtet Sjæl, var
han til Gjengjæld almindelig afholdtaf Kameraterne, og
naar han pa sinFødselsdag fikLov til at samleNogleaf
dem i sit Hjem, var det til stor fæles Glæde. Naar
desa sadvedAftensbordet,og den gamle Høyen ike
syntes deres Appetit var stor nok,sa brumede han:
»Deter ogsa DinSkyld, Mutter, fordi du har sat Kagen
pa Bordet strax; sa harde bareØje for det Slikkeri.«
Af Kameraterne fra v. WestensSkole er endnuEn i Live,
Digteren NikolaiKrosing.
I Aaret 1811 indtraadte er n betydeligForandring
i det Høyenske Hus. Brændevinsbrænderen blev Bryger;
han solgte Brænderiet i Rigensgade. ogkjobtei dets Sted
en Brygergard pa Nørregade. Detvar en gammel
toetages Gard i Nærheden af Volden, en afde faa, der
havde overlevet Bombardemente. Bryger Høyenboede i
Stuen; det var en smuk Leilighedmd Stadseværelser ud
til Gaden, der efter Datidens Skik næsten aldrig brugtes,
medens Sovekameret til Garden var Familiens daglige
Opholdsted. FørsteSal, Husets Bel-Etage, skulde lejes
ud. I deneAnledning
i dfadt der sigenDagsomLyst
havende enværdiggammelHerre. Den trettenarsDreng
varene hjeme; han blev anmodet omatsige sinFader,
at Bastholm havde været der og habede, de kunde