511 / 581
96
sand! Marehalmens Totter ligne de enkelte Haar, som stritte
frem paa et skaldet Dyr, naar Skab har fortæret Resten; aldrig*
har jeg seet et afskyeligere S y n , thi Nordvestkanten af J y l
land har noget grandiost, som udsoner med dens Barhed, og
Lyngen har der et kraftigere, mere afvexlende Udseende, her tiene
dens sorte Pletter blot til at forstærke det hæslige Indtryk..
Vend Dig nu om, see mod Harlem , hvor den store Kirke
throner over Byen, og nyd det deilige Syn af et frugtbart op
dyrket Land; nette Bygninger titte allevegne frem med deres
lyse Facader mellem de grønne Lunde og Alleer, Haverne gaae
i det uendelige; Du seer slet ingen Kornmarker, men vel hist
og her, især langs med Kanalerne, fede Enge, hvor det store
Hornqvæg ret arbeider paa at opfylde dets Pligter. Det var i
Søndags (5te Juni) at jeg efter fuldendt Arbeide først giorde
en Tour til Blumenthal, derpaa om Eftermiddagen spadserede
omkring i »de Hout«. Veiret var noget vindigt, men ei ube
hageligt; desuagtet begyndte der først at blive livligt henimod
Aften. Men det var blot de simple F o lk, som sadde udenfor
.01- og Kaffehusene i den smukke Allee til Skoven, eller sam
ledes omkring Bordene med Figener og A g u r k e r , og ved Stil
ladserne med de tørrede Flyndere. Om Middagen kiørte enkelte
elegante Eqvipager omkring og holdt af og til stille foran »de
Herren Logement« og »Societetet«, hvor en Musikbande spillede.
Hvermand sin Skik! Da jeg saae Vognen holde stille for at
høre paa en Musik, der klang bedst i Distance, kom jeg til at
tænke paa Apothekeren i Aalborg, der i sin Wienervogn hørte
paa Vagtparadens Janitschar Musik.
2.
Amsterdam d. 20 Juni 1830.
Jeg har i fulde otte Dage besluttet at skrive til Dig, men
naar jeg saa har sat mig hen til Bordet, saa har der altid
været noget iveien. Imidlertid har dog Trætheden, eller Lum