510 / 581
95
Hollands Charakteristik. Allerede i May Maaned forlader den
rige og elegante Verden Amsterdam, for at tage ud paa deres
Landgodser, og for atnydeBlomsterfioren, der maa være yderst bril
lant. Familier, som ikke ere rige nok, eller ikke kunne forlade
Byen ellers, tage dog jævnligt Løverdag eller Søndag til Har-
lein, for der at drage frisk Aande.
De smukkeste og meest
reelle Partier af Amsterdam ere derfor nu døde; Herre- og
Keiser- og Prindse-»Grachten« (Quaierne), der om Vinteren ere
Samlingspladsen for den unge og smukke Verden, danne nu
med deres Kanaler og Træer en besynderlig Mellemting af en
stille Spadseregang og en forladt By.
Men ogsaa det nette
renlige Harlem, livor de Keisende maae trække Støvlerne af uden
for Porten for ei at tilsmudse Gaderne, ug hvor Fuglene maa
betale Mulkt, naar de ere ligesaa uartige paa Tagene, som
Mægler Bærendt.s Kanarifugl var det i Terrinen, — ogsaa dette
Dukkeskab er meget stille og roligt. Efter alt hvad jeg hører,
saa er det kun ved enkelte Leiligheder, at Folkelivet her viser
nogle Tegn til Overgivenhed, og selv da, f. E s. i Kirmes
Tiden og ved Kongens Fødselsdag, skal dog alting bære Præget
af Orden og Fordragelighed.
De Rigeres L iv bevæger sig i
snævrere private Cirkler; rundt omkring Harlem ligger Land
sted paa Landsted, deels langs med Veiene deels i den friske,
frodige Skov »de Hout« i Skyggerne af de deiligste Linde og
Elme og Bøge og Egetræer, deels ud ad mod de høie Banker
»de Duinen«, der skille det opdyrkede Land fra den nøgne
Sandstrækning, som gaaer heelt ud til Havet.
Disse Banker
drage deres Bølgelinier overalt mod Vest og Sydvest, hvor
man gaaer ved Harlem , men veed man det e i, saa aner man
aldrig, hvad der ligger paa deres anden Side, thi Haverne
gaae næsten heelt op til Ryggen, og i det venlige »Blumen-
thal« lige neden for dem, staaer Bedene i Kiøkkenhaverne nok
saa frodigt i det hvide, flygtige Sand.
Men kom op paa
Ryggen af dem og see ud mod Havet, der breder sin Flade i
Horizonten!
Hvilken udstrakt stivnet Bølgegang af Flyve