513 / 581
98
Nytte af min Reise.
Det værste er, at Livet her er saa
grumme dyrt; Pengene smelte sammen som Snee.
Den unge Frølich, der lover at blive noget som Konstner, kom
i Tirsdags Middags gandske uventet op til m ig; han var gaaet
med sin Fader til Hamborg og derfra til Amsterdam, da det
paa engang var faldet Faderen ind, at det maaskee vilde være
godt for ham at see denne By.
Hans Glæde over alt det
Nye, han saae, var saa reen og stor, afspeilede mig saa fuld
komment det friske Indtryk, som Modtageligheden saa hurtigen
sløves for, at jeg følte mig selv dobbelt vel.
Tilfældet vilde,
at vi begge om Torsdagen efter, thi i Onsdags var jeg i
Harlem, kom samtidigen til Museet, hvor jeg førte ham om
kring, og i Fredags var jeg saa heldig at kunne vise ham den
Sixske Samling. Hesten i naturlig Størrelse af Potter, de ufor
lignelige Portraiter af Eembrandt, de deilige Landskaber af
Ruisdael, Hobbema, Everdingen, A. v. d. Veide etc.; det Lune, den
Livlighed og den Sandhed, som udtaler sig i de fortreffelige
Arbeider af Ostade, Terburg, M ieris, Cuyp, v. d. Helst etc. i
denne Samling, berusede ham fuldkomment.
»N ei, det var
rigtignok en Samling den!« Han har megen Modtagelighed
for Konst, hans Følelse er endnu uskyldig og reen, saa det
var mig ret en Nydelse at gaae omkring med ham. E t ven
ligt Indtryk har det giort paa m ig, at jeg henne hos Bog
handler Muller Aftenen iforveien, da jeg ikke anede hans
Komme, netop havde talt meget om det lykkelige i et saadant
uventet Møde; og Dagen efter skal han saa træde ind til mig
og overraske mig med sit aabne muntre Ansigt! — Veirliget har
i det Hele taget været mig gunstigt.
V i have havt mange
skiønne Dage i Rad, kun en enkelt Regndag.
E t frygteligt
Tordenveir giorde Ende paa en Sommervarme, der næsten
grændsede til Lummerhed, og nu have vi det igien kiøligt,
men Solskin og brillant Luft. Skyggerne ere saa dybe her i
de smalle Gader og mellem de høie Huse.
Naar man nu
kommer giennem en Gade henimod en Kanal (Kanal med Gade