i. OMKJØBENHAVNS UDVIDELSEFRADETTRETTENDE
AARHUNDREDE TIL VORE DAGE.
X det trettende Aarhundrede, da Kjøbenhavn endnu ikke var
forsynet med Fæstningsværker, begrændsedes Byen mod syd
vest og nordost af tvende Vandløb, der havde deres Udspring
fra de trende norden for Byen liggende Søer; hvilke dengang vare
af en langt større Udstrækning, end de nuværende Søer, og førte
en stor Mængde Vand, idet de modtoge Vandet fra et Opland
af
1— 2
Qvadratmiles Størrelse. Det vestre af disse Vand
løb har passeret omtrent det Sted, hvor nu Kjøbenhavns
vestre Grændse dannes af Stadsgraven indtil Halmtorvet, hvor
det dreiede ind i Byen og løb i Retningen mod Vandkunsten
og Magstræde ud i Stranden. Denne sidste Deel af Vandløbet
var betydeligt bredt og havde en stor Dybde, saa at den snarere
kan betragtes som en Bugt af Havet, hvorpaa ogsaa Navnet Katte
sund hentyder. Vandet i denne Viig var saa dybt, at „Kjøb-
mænds Skibe kunde gaae derop for at lade, losse og ligge i
god Bevaring, følgelig var Kattesund en liden Havn i den store
Havn,“ nemlig en Arm af Kalleboestrand, der dengang havde
en meget betydelig Bredde og ikke som nu var indpælet, men




