14 / 116
11
endte der med Citadellet, der imidlertid senere blev udvidet
og forstærket. I dette nye Qvarteer, øst for Gothersgade,
blev saaledes Rosenborgslot med Have indlemmet, medens
det tidligere havde ligget udenfor Byen. Qvarterets Bebyggelse
skete imidlertid temmelig langsomt, med Undtagelse af Ny
boder, som Christian den
4
de selv lod opføre, og først i
Frederik den
3
dies Tid blev dette Terrain indeelt i Qvarterer,
og de Byggende opmuntrede med gode Privilegier.
D et er ret charakteristisk og væ rdt at lægge Mærke til,
a t imedens af K jøbenhavns Q varterer tidligere altid de Dele
først bleve bebyggede, som laae næ rmest Havet, v ar det dog
ikke her Tilfældet; thi her bleve først de fjernt fra H avet lig
gende Strøg, nemlig Borgergade, Adelgade, store Kongensgade
bebyggede, hvilket vel kan have sin A arsag i, at de ved H avet
liggende Dele vare aldeles ubeboelige, da de for en Deel be
nyttedes som Renovationspladser.
I dette Tidsrum bleve flere Inddæmninger af Havet fore
tagne. Børsen og Nybørs bleve byggede i Stranden, og hele
Kalleboe Partiet blev
1659
inddæmmet og opfyldt; dettte
hele Parti, fra Stormgaden incl. indtil Ryssensteens Bastion,
blev saaledes anlagt i Havet. Ogsaa med Bebyggelsen af
dette Parti gik det langsomt, og først i Christian den
5
tes
Tid blev dette Qvarteer nogenlunde bebygget.
I Aaret
1618
blev Christianshavn anlagt, omtrent under
samme Forhold som Frederiksholm; thi ogsaa her var Grun
den „meget nedrig og vanskelig at bebygge, indtil den med
„stort Arbeide blev opfyldt og med nedrammede Pæle gjort
„forsvarligt stærk.w Den dengang opfyldte Grund strakte sig
omtrent til Baadsmandsstræde, og først under Christian den
5
te blev i Aarene
1685— 1692
Christianshavn udvidet til sin
nuværende Storrelse, idet han fortsatte Fæstningsværkerne
paa Christianshavns sondre Side ved at bygge dem paa Sand