CholeraensUligeStyrke

frembød en aaben, flad Strand. Denne Strand, som dannede

Byens sydlige Grændse, løb fra Raadhuusstræde langs Snare

gade og fortsatte dernæst sin Vei langs Gammelstrand over

Høibroplads og ned ad Viingaardstræde, hvor den modte det

Vandløb, som dannede Byens østlige Grændse. Byens nordlige

Grændse fulgte Retningen af Landemærket og Krystalgade,

(tidligere kaldet Skidenstræde, fordi der langs denne Gade løb

en Cloak, der førte det urene Vand fra Byens nordlige Dele

ned til det Vandløb, som dannede Byens østre Grændse).

Den nordøstlige Deel af Byen var dengang meget lav og be-

grændsedes af Pusterviig, der var et stort og grundet Vand,

som var beliggende nordøst for Landemærket, omtrent paa

det Terrain, hvor Aabenraa nu ligger. Igjennem dette Ter-

rain løb Vandet fra Søerne norden for Staden, tog dernæst

Retningen forbi Vognmagergade og Gammelmønt og udbredte

sig meer eller mindre over Egnen, beliggende imellem Ny

Adelgade og Christenbernikovstræde. Den hele omliggende

Egn var flad og sid, hvilket endnu kan mærkes ved Bygningers

Opførelse paa denne Grund, idet man hyppigt er nødsaget til at

ramme Pæle ned til meget betydelig Dybde og endda ikke

altid finder fast Grund. Sønden for Byen laae flere Øer eller

Holme, af hvilke de største vare Tivness eller Slotsholmen,

Skipperholmene, paa hvilke nu Laxegaden og det omliggende

Terrain ligge, og Bremerholm, det nuværende Gammelholm.

Dette har altsaa været den ældste Byes Grændser.

Efterhaanden som Folkemængden tiltog, udvidede Byen sig

imidlertid stærkt, idet der byggedes ud mod Syd og Øst.

Det er interessant at lægge Mærke til, at medens Kjøbenhavns

Grændser i de sidste

600

Aar kun ere flyttede nogle faae

Hundrede Alen mod Nordvest, har Byen derimod i meget be

tydelig Grad udvidet sig mod Syd og Øst; store Strækninger,

som dengang stode under Vand, ere senere bievne indpælede