bunden i Havet, hvorved da Kjøbenhavn fik de Grændser,
som den i de sidste
150
Aar uforandret har bibeholdt.
Saaledes blev da Kjøbenhavns Grund i Løbet af halv
andet Aarhundrede, nemlig fra
1526
—
1692
, udvidet til et
omtrent 8 Gange saa stort Areal, som det, der indtil
1526
indesluttedes af Byens daværende Muur og Planker. Men det
indvundne Terrain var for største Delen Havbund og lave
Strækninger, som først maatte indpæles eller opfyldes, forinden
de kunde bebygges.
Dette har efter al Sandsynlighed været en af Aarsagerne,
hvorfor Kjøbenhavn, hvor nye Huse ogGaarde ligesom Paddehatte
skjøde op af den lave og opfyldte Grund, saa ofte har været
hjemsøgt af Epidemier; thi, som det strax nærmere skal paa
vises, bleve slige Grunde ikke altid opfyldte med gode Ma-
terialier, men med Gadesnavs og andet Affald fra Byen. I
Aaret
1446
var Byen saaledes hjemsøgt af Pest,
1519
af den
saakaldte engelske Sved, hvilken sidste paa nogen Tid dræbte
henved
400
Mennesker dagligen. Endvidere har Pest og andre
Epidemier hjemsøgt Kjøbenhavn i Aarene
1551
,
1553
,
1575
,
1583
,
1601
,
1619
,
1629
,
1637
,
1654
og
1711
. I disse Aar
blev „snart en halv Snees Tusind Mennesker, snart mere
„henrevne af Pestilens, hvis nærmeste Aarsag, som ofte kom
„igjen, uden Tvivl har været, tillige med den daglig voxende
„Folkemængde, en større Mangel paa Middel og Anstalt til
„Gadernes Reenholdelse, over hvis Mangel, med sine skadelige
„Virkninger, ogsaa klages i nogle tilforn anførte Breve, hvilke
„tillige vise, at de derimod anvendte Midler vare meget util
strækkelige i en folkerig Stad; thi siden den Sags For
andring og en ordentligere Polities Indretning, har den
„pestilentialske Sygdom kun eengang her grasseret, efter at
„den fra fremmede Steder ved Søfarende var indført. Overalt
„behøver Kjøbenhavn, vel saa meget som nogen anden Stad,




