Previous Page  54 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 211 Next Page
Page Background

G O R D O N N O R R I E

Ordningen varede til 1772, da den ophævedes, undtagen for de

børn, der i forvejen fik Sechslingen.31

Saint-Germain havde også besøgt Ladegården og fundet for­

holdene derude skandaløse, og dette førte til, at han - for at samle

administration, invalider, enker og forældreløse børn under ét tag -

fik oprettet en stiftelse ved kgl. resolution af 15. maj 1765 under

navnet Frederiks Plejehus, der dog snart ændrede navnet til Chri­

stians Plejehus, da indretningen først blev færdig efter tronskiftet.

Plejehuset skulle kunne optage 160 invalider, 40 enker, 60 for­

ældreløse drenge og 40 forældreløse pigebørn.32

Hvad børnene angik, forudsatte resolutionen, at ethvert regi­

ment var interesseret i at bevare drengene for med tiden at kunne

få gode, velopdragne rekrutter af dem. Lod dette sig ikke gøre,

skulle de modtages af Plejehuset, hvis der var plads, medens de

øvrige, især svagelige, skulle søges anbragt hos gode borger- eller

bondekoner mod den daglige Sechsling. Indtil det sjette år skulle

drengene passes af vågekonerne, men derefter skulle de på en

lempelig måde fordeles mellem de større drenge, der var delt i

korporalskoler under kommando af en af de største drenge, for at

indpodes esprit militair og lære nogle legemsøvelser og militære

evolutioner. De tre skolemestre skulle undervise dem i kristendom,

dansk og tysk skrivning og læsning samt i regning. Direktionen

skulle under deres opvækst nøje våge over deres udvikling og sørge

for, at drenge, der ikke syntes at blive store og stærke nok til sol­

datertjenesten, blev uddannede i et fag enten af en af invaliderne

eller hos en mester i byen. Når drengene blev 16 år, skulle de afgå,

de egnede til et rekrutregiment, de mindre egnede til artilleriets

håndværkerkompagni, som officerstjenere eller ved den kgl. manu­

faktur. Pigebørnene blev uddannet som drengene i læsning, skriv­

ning, regning og kristendom, men dertil i spinding, vævning og

syning.

52