Previous Page  51 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 211 Next Page
Page Background

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N

vanskelighederne ved at underholde børnene, der skulle have god

mad 3 gange daglig foruden renlighed, service, tøj m.m.

Ved udbruddet af den preussiske syvårskrig måtte Danmark

sikre sydgrænsen ved en stor sikringsstyrke, hvortil størstedelen af

Københavns garnison afmarcherede. Tilbage blev soldaternes koner

og børn. A f konerne var en del syge, og de blev straks indlagt på

Ladegården, medens moderløse børn under 6 år blev samlet på

Plejehuset og de ældre på Ladegården. Den blev hurtigt overbe­

lagt, så man begyndte at frygte en epidemi, og da flere af de syge

koner hellere ville være hjemme, bestemtes det, at de i så fald skul­

le have hel eller delvis Ladegårds-forplejning. For Plejehuset be­

tød det, at pengene ikke slog til, og 24. november 1758 bevilgedes

100 alen blårlærred å 12 skilling til lagener, 120 alen hørlærred å

22 skilling og 60 alen blårlærred og hvidt lærred å 20 skilling, ialt

52 rdl. 48 skilling. Der måtte fyres i flere ovne, så plejemoderen

måtte have 8 favne å 6 rdl., 4 lispund lys å 2 rdl., lig 56 rdl. End­

videre 2 piger til børnenes pasning, hver fik 25 rdl. til kost og løn.2‘

Men et halvt år efter havde hun ialt 56 børn, så kostpengene måtte

sættes op til 7 skilling. Samme år fik hun et par børn at passe under

særlige forhold.28 Faderen var katolik, havde været sergent ved liv­

garden, gift med en luthersk kone. Nu agtede de at rejse til hans

hjem, og i den anledning bestemtes, at børnene skulle blive her i

landet og opdrages som lutheranere. Ifølge ekstraskattemandtallet i

176229 lå »Krigshospitalets Opfostringshus« i St. Pedersstræde på

hjørnet af Nørrevoldgade. Forstanderinden hed Anne Catrine sal.

Riises og havde foruden 3 søstre, 2 koner og 2 piger til hjælp ved

pasningen af de 35 drenge og 35 piger.

Efter afslutningen af felttoget i Mecklenborg ønskede kongen at

udnytte Saint-Germains erfaringer og kaldte ham i december 1762

til København for at reformere hæren, og der fulgte nu en meget

urolig periode, hvor Saint-Germain ændrede næsten alt lige fra

49