47 / 211
M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N
kun ville antage betlere. Denne strid afgjordes endelig ved reskript
af 14. maj 1734 19 således, at følgende kategorier kunne optages:
I.
Alle de fattige, der var aftakkede på grund af alder og svag
hed med deres hustruer, de var blevet viet til i tjenesten, og
børn, der var avlede i krigstjenesten.
II. Ægtehustruer og ægte børn, hvis mænd eller fædre var døde
i tjenesten.
III. Alle de, som var aftakkede af krigstjenesten og siden ikke i seks
år, efter at de var bievne forløvede, på en eller anden måde
havde ernæret sig selv samt deres ægtehustruer og ægte børn.
I 1737 “° måtte direktionen indstille om en del lønforhøjelser,
hvorved skoleholderne fik 20 rdl. mere årlig, og nogle af pensioni
sterne på Ladegården, der mod en ekstra daler månedlig gik rundt
i gaderne for at opbringe betlere, fik en rigsdaler til et par nye sko.
Men samtidig indstillede direktionen om reparationer på det hus
i Vognmandsgade, hvor Nordre Skole og Plejehjemmet fandtes,
af tag og fag og den indsunkne brønd; desuden indstillede man om
en ny kakkelovn til skoleholderens logement og en brandstige til
gården. Plejemoderen måtte også have kostpengene til børnene
forhøjet med 1 skilling, da hun nu måtte tage af sin egen mund
portion.
Som nævnt havde man 1734 antaget to af stadens rådmænd til
at føre tilsyn med fabrikken på Ladegården, og det førte til, at
disse, Herman Henrik Konemann og Herman Lengerken Klocker
1 737 overtog fabrikken for egen risiko og regning for 3 år.21 De
skulle modtage redskaber, inventar m.m. og årlig levere 60.000
alen bleget munderingsskjortelærred for 9% skilling dansk og
40.000 alen halvbleget underfoer-lærred for 7 skilling dansk. De
kunne rekvirere fattige hos inspektøren til arbejde for 5 skilling
dansk til forplejningskassen. Øvrige fattige skulle spinde hør, der
betaltes med 5 skilling dansk til forplejningskassen pr. 4000 alen
45