43 / 211
M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N
med fabrikken. Dette bevilgedes også 2. april, og samtidig udnævn
tes Klocker til rådmand i København.17
Bestemmelserne om skolegangen blev ikke modtaget med begej
string af mandskabet, og for at forstå dets modvilje, må vi se lidt
på den menige mands liv. Lønningen til en musketer beregnedes
således: 2 rigsdaler 4 44/73 skilling for en måned på 32 dage.
Deraf fik han udbetalt 1 rdl. 40 sk., medens regimentschefen fik
26 44/73 sk. til overmundering, der leveredes ny hvert 3. år, kom
pagnichefen fik samtidig 26 sk. til undermundering, som der leve
redes to af hvert 3. år, medens resten, 8 sk., gik til Krigshospitalet.
Foruden den kontante betaling fik soldaten ij/2 pund blødt brød
daglig, og hvis han havde to eller flere børn,
pund ekstra. Des
uden fik han frit kvarter, og hvis han var gift, kvarter til kone og
børn, men da dette kostede penge, var det kun et begrænset antal,
der fik »friseddel«, en tinglyst, skriftlig tilladelse fra kompagniche
fen, uden hvilken ingen præst måtte vie ham.
Soldatens indtægter var altså små, men tjenestetiden var ikke
lang, så han havde muligheder for at tjene en del i sit fag eller
som tjenestekarl, og da han havde sin løn m.m. i forvejen, kunne
han tildels underbyde de almindelige arbejdere. Dette førte til strid
med de civile svende og karle og for at begrænse konkurrencen var
det bestemt, at han kun måtte få hjælp til arbejdet af kone og børn.
Var der noget ved den lille soldaterfamilie, må vi altså tænke os
mand, kone og de lidt større børn flittigt optagne af arbejde, man
den i sit fag, konen hjælpende ham ved håndarbejde eller sælgende
f.eks. fisk på gaderne, og børnene arbejdende med håndarbejde,
for et par velsiddende strømper blev særdeles vel betalte.
Nu blev denne hjælp til husholdningen pludselig indskrænket
stærkt, og det blev naturligvis ikke vel modtaget af
mandskabet.lsFolkene beklagede sig til deres kompagnichefer, der i høj grad var
at betragte som familieoverhoveder, og klagerne kom derfra til
41