44 / 211
G O R D O N N O R R I E
obersterne og sjælesørgerne. Som omtalt tidligere havde biskop
Worm udtalt, at det fornødne kunne læres i løbet af en halv dags
skolegang, nu forlangtes i o til 8 timer daglig, så der var kun kort
tid til hjælp ved arbejdet for hjemmet. Skulle man søge frem til
en forkortelse af skoletiden, måtte man kunne pege på det over
flødige. De fleste af drengene trådte naturligvis i fædrenes spor og
blev soldater, og her ville det være heldigt, at de var dygtige til
læsning, skrivning og regning, da næsten alle de hvervede var anal
fabeter, og det betød på den anden side for drengen, at hans
muligheder for at blive befalingsmand blev større, og derved steg
også hans udsigter til at få højere lønning. Men sproget i hæren
var fra gammel tid tysk, så undervisningen i dansk syntes over
flødig.
Alle vidste, at Løvenørn og hans nærmeste medarbejdere absolut
var for danskundervisningen, og at han i den retning havde god
støtte hos kongen. De utilfredse synes derfor at have valgt den
tyske gamisonspræst Grothaus til talerør.
Pastor Albrecht Gabriel Grothaus indsendte den 12. april 1736
en lang indstilling om skolerne, hvori han udtalte, at Garnisons
Kirkes kantor førte et »ärgerliches Leben«, hvorfor han ikke kunne
bruges til at katekisere. Kateketen var en stille og flittig kandidat,
men da han var danskfødt, kunne han trods al flid kun katekisere
dårligt på tysk. Kastelskirken havde en eksemplarisk og flittig
mand, født i Haderslev og derfor begge sprog mægtig, men han
var så optaget af skolegerningen, at han ikke kunne afse tid til at
katekisere. Kantoren ved kirken på Christianshavn kunne ikke
tysk, og skønt han lod sine »sangerdrenge« opvarte ved tysk guds
tjeneste, kunne ingen lære tysk hos ham. Om Krigshospitalets 4
skoler udtalte han kun, at det var direktionen, der havde ansat
lærerne. Derefter fremsatte han en del kritik, dels havde præsterne
ingen indseende med ansættelsen af de fire skoleholdere eller deres
42