42 / 211
G O R D O N N O R R I E
underdyner og 48 hovedpuder. A f børnetøj fandtes bl.a. 105 særke,
91 tørklæder, 67 kyser, 77 hatte, 120 forklæder, 90 trøjer, forskel
lige kjoler, 36 snøreliv o.s.v. Som løn fik hun 100 rdl., nogle værel
ser til eget brug, 20 favne bøgebrænde, 20 læs tørv, 8 lispund lys,
7 skilling daglig til kost for hvert barn, men kun 6 skilling til gang
konerne. For hver pige, hun antog til pasning af børnene, fik hun
25 rdl., men vaskekoner måtte hun selv betale.
Hun skulle antage de børn, der afleveredes til hende, passe og
pleje dem vel med den nødvendige mad og drikke, renlighed og
vask. Hvad maden angik, skulle hun forhandle med den beskikkede
læge, den skulle være tilpasset børnenes alder og sundhed, være
rigelig, være velkogt, ikke for meget saltmad og især ikke flæsk,
men nogle gange om ugen suppe og anden fersk mad. Til hjælp
fik hun to gangkoner og en pige for hver 20 børn. Drenge og piger
skulle sove i hver sine værelser, ja, der var endog særlige værelser
til nogle officersbørn. Når børnene blev store nok, skulle de følges
til og fra skole af en af pigerne. Hjemme skulle de lære at strikke,
sy og reparere deres tøj, drengene både lære at stoppe strømper og
bøde deres uldne klæder, kun fodtøjet skulle flikkes hos en sko
mager. Når børnene nærmede sig konfirmationsalderen, skulle ple
jemoderen indberette derom, for at man kunne finde en læreplads
for drengene. Om en af pigerne oplystes, at hun til konfirmationen
fik et par nankings smækker, et tørklæde, et halsbånd, en blomst,
et par ørenringe, et par handsker, et par armbånd og en grøn stof
fes kjole.
Driften af Ladegården gik trods al omhu og flid ikke så let som
ventet, og direktionen for Krigshospitalet tog hver dag derud,
skønt gården var »så meget langt fraliggende«. Man bad derfor
26. marts 1734 om at måtte engagere to kyndige forretningsmænd,
rådmand og kommerceråd Herman Henrik Konemann og køb
mand Herman Lengerken Klocker til uden vederlag at føre tilsyn
40