HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N

undervisning, dels var undervisningstiden for lang, dels havde bør

nene fra Christianshavn for langt til Garnisonskirke, hvorfor de vel

kunne henvises til kirken på Christianshavn, dels burde lærerne

være gifte, dels skulle skoleholderne kunne katekisere på begge

sprog, dels var det en stor fordring, at børnene skulle lære begge

sprog, idet han mente, at de tysksprogede kunne lære dansk ved

omgangen med børnene på gaderne; endelig fandt han, at de gamle

på Ladegården ikke blev betjent godt nok på tysk. Han foreslog

derfor, at de tyske og danske menigheder fik hver sine skoler.

I anledning af denne indstilling nedsattes en stor kommission,

bestående af general, rigsgreve Georg Wilhelm v. Hedwiger Spon-

neck, generalløjtnant H. H. Scheel, oversekretær Johan Ludvig

Holstein, konferensråd Johan Wilhelm Schröder og provst Matthias

Huiid. Den indkaldte en udtalelse fra den danske gamisonspræst

Balthasar Jørgensen Seckman, der vel var enig med Grothaus om

gejstlighedens medvirken ved ansættelsen af skoleholdere, men tog

stærkt afstand fra tanken om to danske og to tyske skoler, idet bør

nenes oplæren i begge sprog derved ville blive ødelagt. Krigshospi

talets direktion indrømmede dels, at skoletiden var vel lang, dels

at det fremgik af skolernes instruktion, at skoleholderne skulle være

gifte, og fandt, at det var for stort et krav at stille til en ung kan

didat, at han straks skulle gifte sig. Endelig indrømmede de, at

det var svært for voksne at lære begge sprog, men børnene lærte

dem let. På landetatens vegne udtalte Poul Vendelbo Løvenørn,

Christian Lerche, Severin Junge og Bertel Hauch, der alle var

danskfødte, sig meget skarpt. Skolerne ved Garnisonskirke, K a

stelskirken og kirken på Christianshavn hørte under disse kirker og

vedkom ikke kommissariatet. Hvad de 4 skoler under Krigshospita

let angik, ønskede de status quo bibeholdt. Kommissariatet hævdede

for det første, at de var dygtige nok til at vælge lærerne, der skulle

være gifte og moralske. Konerne skulle undervise pigerne, som man