48 / 211
G O R D O N N O R R I E
garn. Endelig skulle de den n . december 1738 betale værdien for
året 1736 af fabrikkens redskaber, forråd, inventarium m.m.
Efterhånden som de hvervede soldater blev ældre, begyndte alder
og svagelighed at gøre sig gældende, så de tilsidst ikke ville kunne
tåle et felttogs strabadser, og selv om deres kaptajner længst muligt
holdt hånden over dem, måtte de dog før eller senere kasseres, når
deres »kapitulation« udløb.22 De af dem, der havde lært et hånd
værk, kunne naturligvis søge beskæftigelse derved, men deres leve
måde blev fuldstændig ændret fra soldatertidens med dens faste
indtægter til de mere usikre forhold i det frie marked. Arbejds
evnen var desuden blevet nedsat, indtægterne uvisse, og de fleste
hutlede sig gennem den begyndende alderdom. For den største del,
der intet havde lært og ikke kunne skaffe sig det fornødne til livets
ophold som gårdskarle, løse arbejdere eller »sjovere«, betød det
meget ofte sult og nød.
Der fandtes rundt om i landet en hel del mindre fæstninger, der
i fredstid kun skulle have en ganske ringe garnison, der nogle ste
der bestod af frikompagnier, der som navnet siger ikke var knyt
tede til et regiment, andre steder af detacherede styrker på en ba-
taillon ned til et enkelt kompagni eller nogle få kompagnier fra et
eller flere regimenter, hvis uddannelse derved led skade. For at fri
gøre disse regulære styrker og for at hjælpe de gamle, ilde stedte
folk, besluttedes det 1
7 3
Q23 at oprette et Garnisonsregiment, under
holdt af Krigshospitalskassen, med den opgave udelukkende at for
rette garnisonstjeneste, det vil sige vagt ved fæstningsportene, på
voldene og ved magasinerne, hvor materiellet skulle vedligeholdes
og kornet kastes, og ved stokhusene, hvor slaverne afsonede deres
straffe.
Den 23. juni 1740 udstedtes et patent, der opfordrede gamle, vel
tjente soldater til inden en måned at henvende sig til deres stam-
regiment, for ad denne vej at blive indstillet til tjeneste ved Gar
46